Flere førende byggeaktører er allerede nu i gang med cirkulært byggeri i praksis. Men skal potentialet forløses, kræver det markant mere videndeling på tværs af værdikæden. Sådan lød et af budskaberne, der blev fremført af bæredygtighedseksperter fra Lendager Arkitekter, MT Højgaard og Arkitema Architects ved et seminar om fremtidens cirkulære byggeri onsdag 27. september.
Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi afleverede i sommer sin rapport, der anbefaler en række tiltag for at fremme genbrug i byggeriet. Her og nu er flere interessenter, fra bygherrer over arkitekter og ingeniører til entreprenører, dog allerede godt i gang med at afdække, hvordan den cirkulære tankegang i praksis bliver bærende for fremtidens byggeri.
Livscyklusanalyser må ikke samle støv
Det cirkulære byggeris muligheder og udfordringer har netop været genstand for et seminar på Hotel Comwell i Aarhus d. 27. september. Vinduesproducenten Velfac bød her, sammen med flere af de øvrige aktører bag CIRCLE HOUSE, verdens første cirkulære byggeri, indenfor til oplæg og debat. Emnerne spændte fra cirkulære forretningsmodeller til designtilgange baseret på cirkulære principper samt de økonomiske aspekter ved at bygge cirkulært.
En af dem er entreprenørkoncernen MT Højgaard, der lige nu bl.a. arbejder på CIRCLE HOUSE, som efter planen skal opføres i Aarhus over de kommende år. Målet er, at 90 procent af bygningen skal kunne adskilles og genbruges uden at miste nævneværdig værdi.
Med så høje cirkulære ambitioner er det imidlertid nødvendigt med langt mere videndeling på tværs, end hvad der almindeligvis er praksis i dag. Det understreger Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, der er ErhversPhD-studerende og tidligere bæredygtighedskonsulent i MT Højgaard:
- Der bliver allerede i dag lavet mange livscyklusanalyser i byggebranchen, men den viden, man opnår, bliver ikke brugt til noget. Derfor ligger der et vigtigt projekt i at sikre, at den opsamlede viden kommer ud at virke, og at hele byggeriets værdikæde kommer i spil, så det ikke overlades til enkelte aktører. Det er en vigtig forudsætning for at kunne fremme genbrug uden at komplicere byggeprocesserne yderligere.
Viden og videndeling
Den holdning deler Lars Kvist, der er kompetenceleder for bæredygtighed hos Arkitema Architects:
- Vi er nødt til at få vendt skuden i forhold til, hvordan vi bygger og indretter os – og her er cirkulær økonomi en del af svaret. Derudover spiller materialerne en central rolle, men vi er også nødt til både at vide OG videndele mere, pointerer han.
Begge eksperter suppleres af Marianne Gade, der er arkitektkonsulent hos Velfac, som faciliterede seminaret:
- Ingen tvivl om at dialog er vejen frem, hvis vi vil nå i mål med ambitionerne om at nedbringe bygningernes miljømæssige fodaftryk. Når vi involverer os i et pilotprojekt som CIRCLE HOUSE, er det bl.a., fordi vi som producent gerne vil tage medansvar i forhold til at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning, hvor også materialerne indtænkes i et totalperspektiv.
Samarbejde på tværs af traditionelle fagskel
Hos Lendager Arkitekter, der bl.a. har projektereret Copenhagen Towers med fokus på at anvende genbrugsmaterialer som fx plastikflasker, kulfibersejldug og kernetræ fra gamle vinduesrammer, hersker der ikke tvivl om det forretningsmæssige potentiale i den cirkulære tankegang.
- Men det kræver inddragelse af flere fagligheder og samarbejde på tværs allerede fra projekteringens begyndelse, påpeger arkitekt MAA Nikolaj Callisen Friis fra Lendager Arkitekter, som også bidrager til CIRCLE HOUSE.
- Lendager Arkitekter har eksempelvis valgt at have både projektering og produktudvikling in house. Det giver stor synergi fra starten, og vi er ikke bundet til at anvende gængse hyldevarer på markedet, hvis vi kan nå frem til rentable og endnu mere bæredygtige løsninger, runder han af.