Energirenovering: Vælg det rette vindue, når du energirenoverer

8. november 2016

Vælg det rette vindue, når du energirenoverer.jpg

Nye energiruder giver din bolig et løft, men 3-lagsløsninger er ikke altid optimale for alle. Med et par gode tommelfingerregler er du godt klædt på til at vælge den vinduesløsning, der skaber mest værdi for dit hjem.  

Som hovedregel er det en god idé at opgradere din bolig med nye energivinduer, som led i en energirenovering. Det reducerer udgifterne til opvarmning og øger daglysindfaldet til gavn for indeklimaet. Alle regler har dog undtagelser, og du kan eksempelvis ikke altid regne med, at 3-lagsløsninger er det optimale for ethvert hus. Ifølge Peer Bertelsen, der er salgschef hos Danmarks førende vinduesproducent Velfac, kan du med fordel tage afsæt i disse tre tommelfingerregler, når du overvejer at udskifte dine vinduer.

Er dit hus godt nok isoleret?

- Nye energivinduer med 3-lagsruder reducerer meget kraftigt din boligs varmetab via vinduerne – men hvad med resten af klimaskærmen? Hvis dit hus som udgangspunkt er dårligt isoleret, vil du få mindre værdi ud af en 3-lagsløsning, end hvis isoleringen var tidssvarende. Omvendt vil en ny 3-lagsløsning i et velisoleret hus bidrage væsentligt til, at du får udnyttet potentialet for energibesparelser fuldt ud, forklarer Peer Bertelsen.

Vær OBS på luftskifte og byggestil

Udskifter du dine gamle vinduer til nye 3-lagsløsninger, bør du ifølge Peer Bertelsen være opmærksom på, at de nye energivinduer i kraft af deres tæthed vil ændre på din boligs luftskifte og dermed indeklimaet. Og ifølge de gældende krav til dansk byggeri (også kendt som bygningsreglementet), må udskiftning af vinduer ikke forringe ventilationsforholdene i bygningen.

- Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan en 3-lagsløsning vil påvirke ventilationsbehovet. Du kan derfor med fordel kontakte en fagperson, der kan give dig gode råd om det rette vinduesvalg. F.eks. tilbyder Velfacs netværk af uddannede VELFAC VinduesMestre gratis rådgivning til alle, der har planer om en vinduesudskiftning. På den måde kan du bl.a. få undersøgt mulighederne for etablering af udeluftventiler samt justering eller tilpasning af evt. mekanisk ventilation, siger han og fortsætter:

- Husk også, at det gør en forskel for valget af nye vinduer, om du bor i en murermestervilla fra 1930’erne, et rækkehus fra 1970’erne eller et parcelhus fra 1980’erne. Vores forskellige vinduesserier dækker tilsammen hele paletten af danske boligtyper uanset byggestil. Derfor kan du altid finde et Velfac-vindue, der bidrager til at optimere netop din boligs udtryk, pointerer han.

Læs mere om, hvordan du vælger vindue efter din boligs byggestil her 

Vælger du at udskifte dine vinduer i år, kan du udnytte håndværkerfradraget, også kendt som boligjobordningen, og fratrække op til 24.000 kr. på næste årsopgørelse, hvis I er to voksne i husstanden.

Emner: Energi, Renovering, Presse

Tilmeld nyhedsbrev