---
title: Årets Tømrer fejrer højsæson hele året
description: Svendborg-firmaet Lander & Gerlach er netop blevet kåret til Årets Tømrer 2018 ved awardshowet ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i København. Tømrermester Sune Lander lægger ikke skjul på, at det går rigtigt godt i virksomheden.
image: https://nyheder.velfac.dk/hubfs/Blog_indl%C3%A6gs_billeder/T%C3%B8mrer%200-4.jpg
---

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

Nyheder og aktuelt til professionelle

[velfac.dk](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/)

# Årets Tømrer fejrer højsæson hele året

 07\. maj 2018

- [Tweet](https://twitter.com/share)

**![Tømrer 0-4](https://nyheder.velfac.dk/hs-fs/hubfs/Blog_indl%C3%A6gs_billeder/T%C3%B8mrer%200-4.jpg?width=2500&height=1667&name=T%C3%B8mrer%200-4.jpg)**

**Svendborg-firmaet Lander & Gerlach er netop blevet kåret til Årets Tømrer 2018 ved awardshowet ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i København. Tømrermester Sune Lander lægger ikke skjul på, at det går rigtigt godt i virksomheden: ”Vi oplevede faktisk samme aktivitet hen over vinteren, som vi ellers normalt kun ser i højsæsonen.”**

Hvad skal der til for at skabe en succes som håndværker i 2018? Det kan Svendborg-firmaet Lander & Gerlach snakke med om: Virksomheden er i starten af april kåret til Årets Tømrer 2018 ved awardshowet ÅRETS HÅNDVÆRKER™ i København. Det er sket på baggrund af en fagjury-bedømmelse og kundernes anmeldelser på anmeld-haandvaerker.dk.

**Kunderne kvitterer for ekspertise, service og rådgivning**  
Tømrermester Sune Lander, der sammen med snedkermester Lasse Gerlach-Hansen står i spidsen for Lander & Gerlach, fortæller:

\- Vi er en lille virksomhed og har fra starten valgt at sige, at vi ikke laver alt muligt, men fokuserer på det område, hvor vi er rigtigt stærke, nemlig døre og vinduer. Det betyder, at vi kan tilbyde den faglige ekspertise, service og professionelle rådgivning, som gør, at kundernes projekter kommer vellykkede i mål.

**Løbende efteruddannelse og opkvalificering**  
Satsningen på specialisering inden for døre og vinduer betyder, at Lander & Gerlach prioriterer løbende efteruddannelse og opkvalificering af firmaets medarbejdere.

Firmaet er bl.a. medlem af Byg Garanti og er certificeret VELFAC VinduesMester. Sidstnævnte er en sammenslutning af selvstændige tømrervirksomheder, der er særligt uddannet og trænet i montage af vinduer og døre fra VELFAC for at kunne levere den bedste løsning til kunderne.

\- For os betyder det, at vi hele tiden er ajour med den faglige udvikling. Og det er vigtigt, for flere og flere kunder ser ikke kun ser på prisen, men ønsker også rådgivning om fx energiforbrug, design, indeklima, vedligeholdelse osv. som en del af servicen, siger Sune Lander og fortsætter:  

\- Kunderne kvitterer for den ekstra kvalitet, de får hos os, så selv om vi takker nej til opgaver, har vi et højt aktivitetsniveau. Faktisk har vi hen over vinteren haft samme aktivitetsniveau, som normalt kun kendetegner højsæsonen i sommermånederne. Og med prisen som Årets Tømrer 2018 bliver travlheden nok endnu større i den kommende tid. Vi er meget stolte og glade.      

 Emner: [Presse](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/presse), [Nyheder](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/nyheder)

- [Tweet](https://twitter.com/share)

### Populære artikler

### Seneste artikler

### Emner

Søg i artikler

Søg

### Tilmeld nyhedsbrev

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

 Nyheder og aktuelt til professionelle

Gå på opdagelse i vores nyheder og aktuelle artikler til professionelle, og hold dig opdateret med relevant viden.

[Gå til Velfac.dk](http://velfac.dk/)

 Følg VELFAC 

[facebook](https://www.facebook.com/VELFAC.DK/) [linkedin](https://www.linkedin.com/company/velfac/) [youtube](https://www.youtube.com/user/velfacvinduer) [pinterest](https://www.pinterest.dk/velfac/_created/)

 Kontakt os

 76 28 85 25

[velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk)

 Få de vigtigste nyheder i din indbakke

Med VELFAC nyhedsbreve får du alle de vigtigste nyheder direkte i din indbakke.

[Tilmeld nyhedsbrev](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/teknisk-raadgivning/nyhedsbrev-til-professionelle/)

VELFAC er et varemærke brugt under licens af DOVISTA A/S, CVR-nr. 21147583 Bygholm Søpark 8700 Horsens Tel. 70 110 200 [E-mail: velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk) [Kontakt VELFAC](https://velfac.dk/kontakt)