Bolig-job ordningen giver muligheder.
Ordningen, hvor private husejere kan trække en stor del af udgiften til håndværkerlønnen fra, giver dig store muligheder for at få flere kunder i forretningen. Ikke mindst muligheden for tilskud til sommerhusrenoveringer er godt nyt. Hos VELFAC har vi bemandet ordreafdelingen ekstra godt, så vi er klar til at ekspedere dine forespørgsler endnu hurtigere.
Tre gode råd
Som leverandør i bolig-job ordningen er det vigtigt, at du klart opdeler din faktura i arbejdsløn og materialer. Kun på den måde kan din kunde nemlig dokumentere sine udgifter til arbejdsløn og få fradraget.
Du kan nøjes med at skrive én faktura, selv om forskellige personer i din kundes husstand betaler og får fradrag for forskellige dele af udgiften.
Betalingen skal ske til din bankkonto. Hvis du modtager kontant betaling eller betaling med check, får kunden ikke fradrag.
Bolig-job ordningen - kort fortalt
- Skattefradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet - både ude og inde
- Skattefradraget svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften
- Gælder for personer, der er fyldt 18 år. og kan maksimalt udgøre 15.000 kr. om året pr. person