Med skydedøren VELFAC 200 ENERGY får du en løsning, der kan åbne op for mere forretning – og vi har salgsargumenterne klar, som du kan tage med ud til dine kunder.
VELFAC 200 ENERGY skydedøren har lav bund, så du skaber flot og funktionel sammenhæng mellem hus og have med direkte niveaufri adgang.
Derudover giver du kunden alle de øvrige fordele ved VELFAC 200 ENERGY, fra lavenergi og moderne design til bedre udnyttelse af dagslyset. Det åbner for mere salg – ikke mindst i sommermånederne. Se her hvorfor:
1. Du øger værdien af huset
2. Du sikrer fri adgang mellem ude og inde
3. Skydedøren er nem at betjene for boligejeren
4. Du sikrer samme udtryk på hele huset
5. Håndværkerfradraget gælder i 2017
Du øger værdien af huset
Skal du eksempelvis lave en vinduesudskiftning i en stue ud mod have eller terrasse, kan du foreslå skydedøren som oplagt alternativ til gulv-til-loft vinduer. Den tilfører nemlig masser af ekstra værdi for boligejeren – og byder på alle de samme velkendte fordele som VELFAC 200 ENERGY vinduer.
Du sikrer fri adgang mellem ude og inde
Takket være skydedørens lave bund bevæger boligejeren sig direkte mellem huset og haven uden at skulle tage hensyn til niveauforskelle. Det sikrer fuld tilgængelighed, som gør det langt nemmere at komme frem og tilbage i hverdagen. Også risikoen for snubleulykker minimeres, når boligejeren hverken skal være opmærksom på karm, opkant eller dørtrin.
Nem betjening skaber overskud til det vigtige
VELFAC 200 ENERGY skydedøren er udviklet med en enkel og intuitiv åbne/lukke-mekanisme, som gør det meget let for boligejeren at betjene døren i det daglige. Den er også markant mere letgående end en almindelig hæve-/sænke-skydedør og kan fx betjenes med én hånd.
Det betyder, at brugen af skydedøren med det samme glider ubesværet ind i hverdagslivet, og boligejeren kan straks nyde alle de mange nye muligheder for nemt udeliv i haven, dagslys og frisk luft inden døre.
Integreret design sikrer elegant og helt ensartet facade
Som en del af VELFAC 200 ENERGY serien kan skydedøren kombineres med seriens vinduer og terrassedøre til et fuldstændigt ensartet udtryk. Når de er lukkede, kan boligejeren ikke se forskel på skydedør og vinduer udefra, og det skaber rene, rolige og elegante facadelinjer.
Skydedørens design med smalle profiler og øget glasareal er desuden ideelt til moderne dansk byggeri og egner sig til såvel nybyggeri som renovering.
Derudover kan skydedøren ligesom de øvrige produkter i VELFAC 200 ENERGY serien leveres i alle RAL farver udvendigt og indvendigt, ligesom den fås med masser af forskelligt tilbehør, som boligejeren selv kan vælge efter ønsker og behov.
Husk at nævne håndværkerfradrag for boligejeren
Etablering af udvendige skydedøre på fx terrassen er omfattet af håndværkerfradraget i hele 2017. Boligejeren kan derfor trække op til 12.000 kr. af din arbejdsløn fra i skat, hvis du udfører opgaven i år.
Læs mere om boligejerens muligheder for håndværkerfradrag
Læs også, hvordan du optimerer din rådgivning om energivinduer
Husk! Hos VELFAC står vi altid bag dig og tilbyder grundig rådgivning om alt fra produktvalg til korrekt montage, så du kan være sikker på at levere et flot kvalitetsresultat ude hos din kunde.