---
title: "Kabelbyen: Tæt samarbejde fra de tidlige streger til færdig facade"
description: Se, hvordan høje vinduespartier og facadegrebet i Kabelbyen i Middelfart blev udviklet i tæt projekteringssamarbejde mellem VELFAC, arkitekt og NCC.
image: https://nyheder.velfac.dk/hubfs/Kabelbyen_Middelfart_0129.jpg
---

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

Nyheder og aktuelt til professionelle

[velfac.dk](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/)

# Kabelbyen: Tæt samarbejde fra de tidlige streger til færdig facade

 08\. oktober 2026

- [Tweet](https://twitter.com/share)

**![Kabelbyen\_Middelfart\_0129](https://nyheder.velfac.dk/hs-fs/hubfs/Kabelbyen_Middelfart_0129.jpg?width=3543&height=2658&name=Kabelbyen_Middelfart_0129.jpg)**

Det nye kontorbyggeri Kabelbyen i Middelfart står nu færdig. Bag de høje, slanke vinduespartier ligger et tæt projekteringssamarbejde mellem bygherre, rasmusrasmus arkitekter, NCC og Velfac. De arkitektoniske ambitioner, produktviden og praktiske hensyn blev bragt sammen tidligt i processen.

De høje vinduespartier er svære at overse på Kabelbyen, som ligger smukt placeret på kanten af Lillebælt. Sammen med murværket er vinduerne med til at trække tråde til områdets industrielle historie og den eksisterende Turbinehal.

For rasmusrasmus arkitekter var ambitionen en robust bygningskrop med et opadstræbende facadeudtryk med store vinduespartier og så få opdelinger som muligt. Så et af de centrale spørgsmål var: Hvor store kan vindueselementerne blive? Og hvor højt et vinduesparti kan vi designe?

Velfac blev derfor involveret tidligt i dialogen, og det gav rasmusrasmus nogle konkrete rammer at projektere videre inden for:

*- Når man sidder og projekterer, er det guld værd at få konkrete størrelser på glaspartierne tidligt. Så kan vi arbejde med højde, bredde og åbninger i modellen og dobbelttjekke løsningerne undervejs i stedet for at skulle rulle tilbage senere,* forklarer Toke Fay, bygningskonstruktør og projekteringsleder hos rasmusrasmus arkitekter.

Undervejs ændrede vinduespartierne sig fra de første skitser. Der kom flere nødvendige opdelinger, men de blev arbejdet ind, så den vertikale karakter blev fastholdt.

På hovedparten af byggeriet faldt valget på [VELFAC 200](https://produkter.velfac.dk/products/30987/30996/31309/) med vinduespartier i op til 13,7 meters højde.

En løsning udviklet omkring samme bord

For NCC er Kabelbyen et godt eksempel på værdien af, at bygherre, arkitekt, entreprenør og leverandør får deres forskellige fagligheder i spil tidligt.

*- Det bliver en form for co-creation. Det er vigtigt, at vi har det tillidsforhold til en leverandør, så vi sammen kan finde den løsning, der er bedst for projektet,* siger Ole Møller Petersen, projektdirektør hos NCC.

Samarbejdet fortsatte fra de overordnede dimensioner og ned i de konkrete facadedetaljer. Et eksempel er shadowboxene, der udgør en markant del af facadeudtrykket. Her bidrog Velfac med både materialeprøver og referenceprojekter som grundlag for den fælles vurdering af løsningen.

[Shadowboxene](https://produkter.velfac.dk/products/30987/30996/31308/#p-23022) er ventilerede, lukkede facadefelter, hvor glas foran en bagvedliggende fylding skaber dybde og et sammenhængende udtryk i facaden.

Også spørgsmål om blandt andet vandhåndtering, tætning og overgange mellem vinduer og den øvrige facade blev løbende drøftet mellem projektets parter.

For Ole Møller Petersen er det netop den form for involvering, der kendetegner et godt leverandørsamarbejde:

*- Når vi arbejder sammen med Velfac, er de en del af holdet. De kender deres produkter indgående og bringer gerne deres viden i spil til projektets bedste. Alternativet er en leverandør, der bare sidder med hænderne i skødet og gør det, man beder om,* siger han. 

![Web\_Kabelbyen fra tidlige streger til færdig facade\_ny](https://nyheder.velfac.dk/hs-fs/hubfs/Web_Kabelbyen%20fra%20tidlige%20streger%20til%20f%C3%A6rdig%20facade_ny.png?width=977&height=549&name=Web_Kabelbyen%20fra%20tidlige%20streger%20til%20f%C3%A6rdig%20facade_ny.png)

Fotokredit: NCC og rasmusrasmus arkitekter

Fakta om Kabelbyen, Middelfart:

- Bygherre: Selfinvest
- Totalentreprenør: NCC
- Arkitekt: rasmusrasmus arkitekter
- Ingeniører: Artelia og ABC Rådgivende Ingeniører
- Omfang: 13.800 m² kontorbyggeri samt 7.000 m² kælder og p-kælder
- Produkter: [VELFAC 200](https://produkter.velfac.dk/products/30987/30996/31309/) med ventilerede shadowbox-fyldinger og vandnæser ved etagedækkene
- Certificering: Byggeriet forventes certificeret til DGNB Guld og DGNB Hjerte
- Energikrav: Opført efter lavenergiklasse BR18
- Afleveret: august 2026

 Emner: [DGNB](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/dgnb), [Byggeri](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/byggeri), [Vinduer](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/vinduer), [Arkitektur](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/arkitektur)

- [Tweet](https://twitter.com/share)

### Populære artikler

### Seneste artikler

### Emner

Søg i artikler

Søg

### Tilmeld nyhedsbrev

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

 Nyheder og aktuelt til professionelle

Gå på opdagelse i vores nyheder og aktuelle artikler til professionelle, og hold dig opdateret med relevant viden.

[Gå til Velfac.dk](http://velfac.dk/)

 Følg VELFAC 

[facebook](https://www.facebook.com/VELFAC.DK/) [linkedin](https://www.linkedin.com/company/velfac/) [youtube](https://www.youtube.com/user/velfacvinduer) [pinterest](https://www.pinterest.dk/velfac/_created/)

 Kontakt os

 76 28 85 25

[velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk)

 Få de vigtigste nyheder i din indbakke

Med VELFAC nyhedsbreve får du alle de vigtigste nyheder direkte i din indbakke.

[Tilmeld nyhedsbrev](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/teknisk-raadgivning/nyhedsbrev-til-professionelle/)

VELFAC er et varemærke brugt under licens af DOVISTA A/S, CVR-nr. 21147583 Bygholm Søpark 8700 Horsens Tel. 70 110 200 [E-mail: velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk) [Kontakt VELFAC](https://velfac.dk/kontakt)