Når vinteren gør sit indtog, bliver mange boligejere opmærksomme på trækgener og kuldenedfald. De kolde måneder kan derfor være en god anledning til at tage en snak med din kunde om, hvordan nye vinduer er med til at energioptimere boligen. Her får du tips til at optimere din rådgivning om energivinduer.
Selvom nye energivinduer året rundt er en ofte tiltrængt opgradering af boligen, kan det særligt om vinteren være nærliggende for boligejeren at tale om energioptimering. De kolde temperaturer kan nemlig betyde større fokus på at give boligen et løft med nye vinduer, der ikke bare skruer ned for varmeregningen, men også bidrager til flere indeklimamæssige fordele.Vi giver her et overblik over, hvad du med fordel kan fremhæve i din rådgivning, når din kunde er på udkig efter en energioptimerende vinduesløsning.
Klare fordele ved 3-lagsruder
Ifølge de gældende energikrav skal en boligs vinduer være A-mærkede. Ellers risikerer boligejeren blandt andet at stå tilbage med et rødt mærke (K3’er) i tilstandsrapporten. Undtagelsen er dog sommer- og fritidshuse samt uopvarmede rum, hvor B-mærkede vinduer er tilstrækkeligt.
For at leve op til kravet om A-mærkede vinduer anbefaler vi, at boligejeren vælger VELFAC-vinduer med 3-lagsruder, da det samlet set er den mest optimale løsning.
Læs mere om fordelene ved 3-lagsruderMindre varmetab øger komforten
Vinduer med 3-lagsruder reducerer kraftigt boligens varmetab via vinduerne, hvilket vil afspejle sig positivt på varmeregningen. Omvendt kan din kunde med en 3-lagsløsning undgå overophedning i de varme måneder.
Det gør det samtidig nemmere at udnytte pladsen i hele boligen. Boligejeren kan om vinteren opholde sig tæt på vinduerne uden at få træk og om sommeren sidde ved vinduet uden at blive generet af for høj varme.
Tal gerne med din kunde om, hvordan resten af klimaskærmen spiller ind. Med en ny 3-lagsløsning i et velisoleret hus kan boligejeren i højere grad udnytte potentialet for energibesparelser, mens man får mindre ud af en 3-lagsløsning i et dårligt isoleret hus. Her kan det være optimalt at kombinere de nye energivinduer med en efterisolering.
Bedre indeklima
Når du taler med din kunde om de indeklimamæssige fordele ved nye energivinduer, er det ofte oplagt at vende dagslys i samme ombæring. I den mørke vintertid kan boligejeren blive opmærksom på at få mest muligt ud af dagslyset. Fortæl derfor gerne din kunde om fordelene ved at vælge vinduer med smalle rammer og et større glasareal, som sikrer størst muligt dagslysindfald.
Hvis boligejeren også oplever støjgener, kan du med fordel rådgive om løsninger, der afhjælper problemet til fordel for et bedre indeklima.
Læs mere om støjreducerende løsninger
En god investering
I din rådgivning om energioptimering er det også vigtigt at minde din kunde om de mere langsigtede fordele, såsom at boligens værdi øges. Selvom en vinduesudskiftning kræver et greb i lommen, er denne type energiforbedrende tiltag en god investering, og dette ikke bare i et bedre indeklima og en lavere varmeregning.