Nyheder og aktuelt til professionelle

Som de første i Norden: Vi genererer opdateret data på EPD’er med ny dynamisk løsning

06. juli 2023

 

Billede 1-2

Vi implementerer nu som de første i Norden en dynamisk løsning med henblik på at skabe transparens og samle den relevante dokumentation til byggeriet. Løsningen gør det muligt at generere nye EPD’er, når der sker ændringer eller forbedringer af vores produkter eller materialer, forklarer vores tekniske chef, Peter Krogh.

Med tilblivelsen af en ny og dynamisk løsning vil vi hos VELFAC som den første vinduesproducent i Norden fremadrettet være i stand til at generere nye miljøvaredeklarationer, når vores produkter eller materialer er genstand for ændringer eller forbedringer. Dermed giver vi os selv det bedste fundament til løbende at kunne levere præcise og opdaterede data til vores kunder.

— Transparens og valid dokumentation er afgørende for byggeriets grønne omstilling, og hos VELFAC ønsker vi at gå forrest som ansvarlig virksomhed. Transparente data er med til at identificere mulige indsatser for optimeringer. Vi har brugt lang tid på at tilvejebringe data, hvor vi får ”syn for sagen” for den nuværende situation, siger Peter Krogh, der er teknisk chef hos os, og tilføjer: 

— Det giver os mulighed for at se, hvor der er et potentiale til at reducere vores produkters CO2-aftryk og dermed løbende prioritere dekarboniseringsinitiativer.

Læs også om lanceringen af vores EPD’er.

Fra statisk til dynamisk

En EPD er jævnfør EPD Danmarks retningslinjer gyldig i hele fem år, hvorefter den skal revideres og gen-verificeres. Den model er statisk, da der med udviklingen i byggebranchen hurtigt sker mange ændringer på produkt- og materialeniveau. Det bevirker, at en EPD og den bagvedliggende data allerede efter kort tid kan være forældet.

— Vi har kigget på, hvordan vi som producent kan bidrage til en mere dynamisk opdatering af EPD’erne frem for det statiske setup, der eksisterer nu, siger Peter Krogh og uddyber: 

— Ud over at bidrage markant til vores eget arbejde med EPD’erne er det dynamiske system også med til at imødekomme interessen og spørgsmålene, vi får fra arkitekter og rådgivere. Vi ønsker at skabe tillid til vores produkter og samtidig give de projekterende de bedste forudsætninger for at kunne analysere og implementere opdateret og retvisende data, hvilket er afgørende for den grønne omstilling i branchen.

  Billede 4-1

 

I tilblivelsen af den nye løsning har vi haft et nordisk konsulenthus med på sidelinjen som sparringspartner i tilvejebringelsen af data, mens tredjepart har verificeret og faciliteret arbejdet med EPD’erne.

Udforsk vores dokumentationspakker.

Billede 3-3

Ansvarlig producent med grønt perspektiv

Det er ikke mere end et par måneder siden, at vi præsenterede vores første produktspecifikke EPD’er for produkterne VELFAC 200, VELFAC Classic samt VELFAC Ribo. 

I processen op til tilblivelsen af de nye miljøvaredeklarationer lå et års arbejde, hvor vi indsamlede data og afsøgte fakta om alle nødvendige forhold ‒ fra de omfattende produktionsprocesser til transporten af produkter. Derudover bistod en række af vores underleverandører som sparringspartnere.

— Branchen som helhed og de enkelte aktører har et fælles ansvar for aktivt at handle og komme med løsninger til at nedbringe den store mængde CO2-emission, vi er ansvarlig for i byggeriet. Vi har et stort ønske om at løfte vores del af ansvaret og sikre, at vi understøtter vores kunders og samarbejdspartneres mulighed for at bidrage til den grønne omstilling med produkter fra VELFAC, afslutter vores projektsalgsdirektør, Christiane Henriksen.

Dyk desuden ned i klimakravene i BR18.

Emner: Nyheder, Bæredygtighed, VELFAC

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev