---
title: The Velux Foundations uddeler over 1 mia. til almennyttige formål
description: Når du samarbejder med VELFAC, samarbejder du med en partner, der hvert år er med til at uddele over 1 mia. kr. til miljø, forskning, sociale indsatser, børn & unge, kultur og samfund og aktive ældre.
image: https://nyheder.velfac.dk/hubfs/TM-VM_nyhedsbreve/006A9456_CPH_Village_fotokredit_Astrid%20Maria%20Rasmussen.jpg
---

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

Nyheder og aktuelt til professionelle

[velfac.dk](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/)

# The Velux Foundations uddeler over 1 mia. til almennyttige formål

 06\. maj 2021

- [Tweet](https://twitter.com/share)

![006A9456\_CPH\_Village\_fotokredit\_Astrid Maria Rasmussen](https://nyheder.velfac.dk/hs-fs/hubfs/TM-VM_nyhedsbreve/006A9456_CPH_Village_fotokredit_Astrid%20Maria%20Rasmussen.jpg?width=700&name=006A9456_CPH_Village_fotokredit_Astrid%20Maria%20Rasmussen.jpg)

Foto: Astrid Maria Rasmussen 

**Vi er stolte af at være en del af det familie- og fondsejede selskab VKR Holding, der har VILLUM FONDEN som hovedaktionær. Den almennyttige fond arbejder sammen med VELUX FONDEN under paraplyen THE VELUX FOUNDATIONS, der hvert år uddeler midler til en række samfundsnyttige formål. Sidste år blev der således doneret over 1 mia. støttekroner til en bred vifte af almennyttige projekter og aktiviteter.**

VELFAC indgår i DOVISTA Gruppen, som ejes af VKR Holding A/S. Det er et dansk familie- og fondsejet selskab, der har VILLUM FONDEN som hovedaktionær. Fondens midler kommer primært fra firmagruppens aktiviteter, som også har finansieret en række søsterfonde. De støtter en bred vifte af almennyttige projekter og aktiviteter inden for forskning, miljø, sociale indsatser og kultur.

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er begge almennyttige fonde. Sammen arbejder de under paraplyen THE VELUX FOUNDATIONS, der i 2020 donerede mere end 1 mia. kr. i støtte til bl.a. miljøfremmende projekter. Miljøområdets fokus er det danske hav, hvor der arbejdes for at sikre en sund miljøtilstand ved at beskytte og benytte de danske farvande. Men også andre bæredygtige projekter får gavn af støttekronerne.

**Fra grønne studieboliger til optimerede fly-vinger**

Det gælder blandt andet CPH Village, som VILLUM FONDEN støtter. Projektet omhandler bæredygtige studieboliger, som giver københavnske studerende tag over hovedet i form af genbrugte shippingcontainere.

Her bor de efter mottoet ”lev godt, men småt”, og netop takket være de få kvadratmeter er boligerne med til at reducere CO2-udledningen, fordi det betyder lavere materiale- og energiforbrug. Desuden er der valgt træ som konstruktionsmateriale, hvilket også er med til at understøtte CO2-reduktionen.

Et andet projekt handler om optimering af ingeniørkunstens konstruktioner via kompleks matematik. Det sker på DTU, hvor professor Ole Sigmund som leder af InnoTop forsker i, hvordan man ved hjælp af nye algoritmer kan designe de bedst mulige fly-vinger. Det har også betydning for miljøet, for hvis man kan skære bare 1 kg materiale væk fra konstruktionen af et passagerfly, kan det give en årlig brændstofbesparelse på 300-1000 kg.

[Læs også: Naturlige materialer er både godt for miljøet og indeklimaet](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/naturlige-materialer-er-baade-godt-for-miljoeet-og-indeklimaet)

![\_F5A2959-preview](https://nyheder.velfac.dk/hs-fs/hubfs/TM-VM_nyhedsbreve/_F5A2959-preview.jpg?width=700&name=_F5A2959-preview.jpg)

**Stolte over at give tilbage til samfundet**

Hos VELFAC vækker det stolthed at være en del af et familie- og fondsejet selskab, der har VILLUM FONDEN som hovedaktionær. Sammen med VELUX FONDEN donerede VILLUM FONDEN nemlig en samlet støtte på mere end 1 mia. kroner i 2020. Vi er ikke i tvivl om, at det har gjort en forskel for de 772 ildsjæle og projekter fra både Danmark og udlandet, der har modtaget støtte det seneste år.

[Læs mere i årsskriftet for 2020](https://www.epaper.dk/velux01/velux20_bladrepdf_02_dk/)

 Emner: [Presse](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/presse), [Nyheder](https://nyheder.velfac.dk/erhverv/topic/nyheder)

- [Tweet](https://twitter.com/share)

### Populære artikler

### Seneste artikler

### Emner

Søg i artikler

Søg

### Tilmeld nyhedsbrev

<https://nyheder.velfac.dk/erhverv>

 Nyheder og aktuelt til professionelle

Gå på opdagelse i vores nyheder og aktuelle artikler til professionelle, og hold dig opdateret med relevant viden.

[Gå til Velfac.dk](http://velfac.dk/)

 Følg VELFAC 

[facebook](https://www.facebook.com/VELFAC.DK/) [linkedin](https://www.linkedin.com/company/velfac/) [youtube](https://www.youtube.com/user/velfacvinduer) [pinterest](https://www.pinterest.dk/velfac/_created/)

 Kontakt os

 76 28 85 25

[velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk)

 Få de vigtigste nyheder i din indbakke

Med VELFAC nyhedsbreve får du alle de vigtigste nyheder direkte i din indbakke.

[Tilmeld nyhedsbrev](https://velfac.dk/vinduer-erhverv/teknisk-raadgivning/nyhedsbrev-til-professionelle/)

VELFAC er et varemærke brugt under licens af DOVISTA A/S, CVR-nr. 21147583 Bygholm Søpark 8700 Horsens Tel. 70 110 200 [E-mail: velfac@velfac.dk](mailto:velfac@velfac.dk) [Kontakt VELFAC](https://velfac.dk/kontakt)