Gør det nemmere for dine kunder at beslutte sig for nye vinduer. Vi giver dig her en kort oversigt over de forskellige tilskudsmuligheder. Så får du bedre forudsætninger for at rådgive dine kunder om, hvordan de undgår at gå glip af gode muligheder.
Hvilke muligheder for tilskud har dine kunder, når det kommer til nye vinduer? Det kan du se herunder, hvor du både finder korte forklaringer på de enkelte tilskud, relevante links samt de væsentligste punkter, som dine kunder skal huske i forbindelse med ansøgningen om tilskud.
Energirenoveringspuljen
Bygningspuljen blev lukket i slutningen af 2022, og er nu i stedet genopstået som Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen.
Energirenoveringspuljen henvender sig til boligejere, der gerne vil energioptimere boligen på anden vis end gennem udskiftning af energikilden – eksempelvis ved udskiftning af vinduer til mere energieffektive alternativer. Energirenoveringspuljen giver blandt andet tilskud til udskiftning af facadevinduer eller etablering eller udskiftning af forsatsramme.
Læs mere om energirenoveringspuljen her.
Støjtilskud
Hvis boligejeren bor i et støjbelastet område, kan der være mulighed for støtte til støjreducerende vinduer via offentlige støjpuljer. Støttemulighederne varierer mellem landsdele, så tjek hos boligejerens kommunes tekniske afdeling, Banedanmark og Vejdirektoratet, hvilke muligheder der aktuelt er i området. Eksempler på kommuner med aktuelle støjpuljer (pr. april 2024) er København (frist 2. oktober).
Det fremgår desuden af en bred aftale om Infrastrukturplan 2035, at der i perioden 2022-2035 er afsat 3 mia. til bekæmpelse af trafikstøj. Den giver bl.a. kommunerne mulighed for at
medfinansiere eksempelvis støjskærmsprojekter. Det er derfor sandsynligt, at der vil blive åbnet for flere støjpuljer frem til 2035.
I Københavns Kommune er der f.eks. afsat 40 mio. kr. til støjpuljen i perioden 2022-2024.
Du kan her læse mere om bygningsrenoveringspuljen i Københavns Kommune.
Byfornyelsestilskud
I nogle kommuner er der mulighed for, at andelsboligforeninger og private udlejere kan søge om byfornyelsesmidler til vinduesudskiftninger i etageejendomme. Det kan fx handle om at forbedre ejendommens energiperformance, og der stilles ofte arkitektoniske krav til de valgte løsninger. Der bliver løbende åbnet for ansøgninger i de forskellige kommuner, så hold øje med mulighederne på din egen kommunes hjemmeside.
Du kan her læse mere om bygningsrenoveringspuljen i Københavns Kommune.
Vi anbefaler, at du tager fat i os fra starten, så vi sammen kan få afklaret, hvilke løsninger der vil være optimale, når din kunde er en boligforening eller udlejer.