Sådan gør du dine vinduer klar til vinteren

16. november 2015

I de mørke, kolde og til tider stormfulde vintermåneder slider vind, vejr og frost godt på vinduerne.

Derfor er det en god idé lige at gøre vinduerne klar til vinterens strabadser. Det tager heldigvis ikke ret lang tid, og her er fire hurtige fif til, hvordan du gør.

1. Rengør riste og ventiler

rist_ventilation_600x150px.jpg

Det er vigtigt at rengøre vinduernes riste og klikventiler, hvis de har sådan nogle. Insekter, sand, snavs m.m. kan hobe sig op i løbet af året og spærre for luftgennemstrømningen, og det giver dårligere indeklima. Tilstoppede riste og ventiler er især et problem her om vinteren, hvor vi opholder os meget inden døre og måske ofte bruger stearinlys. Det kræver ekstra udluftning.

2. Smør mekanikken

Alle bevægelige hængsler og beslag bør smøres et par gange om året med et par dråber syrefri olie, for eksempel symaskineolie. Du kan eventuelt bruge en oliekande eller injektionssprøjte til de steder, hvor det er svært at komme til.

beslag_175x150px.jpggreb_175x150px.jpgpaskvil_175x150px.jpg

Bemærk! ”Armene” i siden af vinduet (dem, du kan se, når du åbner vinduet og som holder vinduet åbent) skal ikke smøres med olie – det ødelægger friktionen, og så kan vinduet ikke holde sig åbent af sig selv. Køreskinner på fx skydedøre må heller ikke få olie – de skal blot holdes rene og eventuelt sprayes med en teflonspray, så snavset ikke sætter sig på dem. Hvis der kommer snavs på køreskinner, kan døren køre ujævnt og larme.

3. Giv gummilisterne silikone

Tætningslisterne (gummilisterne ved vinduerne) har rigtig godt af en omgang silikone – præcis som du gør med vinduesviskerne på bilen. Brug en klud til at smøre lidt silikone-plejemiddel på listerne, så holder de sig bløde og smidige.

Hvis du ikke smører listerne, kan der opstå revner og sprækker, så vinduet ikke længere slutter helt tæt.

4. Vask ruder, ramme og karm

ramme_600x150px.jpg

Det gøres bedst med en blød klud eller børste samt lunkent vand tilsat lidt opvaskemiddel eller et andet mildt rengøringsmiddel uden slibeeffekt og opløsningsmiddel. Til ruderne kan du eventuelt også tilsætte et afspændingsmiddel, så du undgår, at der sætter sig kalkpletter fast på glasset.

Kan du spare penge ved at købe nye vinduer?

velfac_0214_320x220px.jpg

Med løbende vedligeholdelse kan dine gamle vinduer måske holde et par år endnu. Men vidste du, at der er både tid og penge at spare ved at skifte til nye?

I dag kan du få vinduer, der stort set ikke kræver vedligeholdelse. Og typisk kan du spare mellem 3.000 og 5.000 kroner på varmeregningen ved at skifte til moderne, energivenlige vinduer.

Se hvor meget du kan spare på varmeregningen – prøv vores gratis energiberegner.

Prøv Energiberegneren

 

Emner: Tips og råd, Vedligeholdelse

Seneste artikler

Populære artikler

Tilmeld nyhedsbrev