Sådan holder du på varmen: 7 råd til at efterisolere dit hus

18. oktober 2017

Sådan holder du på varmen: 7 råd til at efterisolere dit hus

I takt med, at temperaturen falder, stiger behovet for at holde varmegraderne oppe i boligen. Du kan selvfølgelig skrue op for varmen (og varmeregningen), men hvis dit hus er dårligt isoleret, kan varmen ende med at sive ud.

Men hvordan finder du ud af, om dit hus bør efterisoleres? Og hvordan gør man? Her er 7 råd, der hjælper dig på vej.

 

  1. I første omgang handler det selvfølgelig om at få tjekket op på dit hus. Der findes masser af firmaer, der kan se dit hus efter i sømmene og give dig en analyse af dit efterisoleringsbehov og holde det op imod din varmeregning – og mange af dem gør det gratis.
     
  1. I de fleste tilfælde vil det kunne betale sig at efterisolere, inden du skifter til en billigere varmekilde. Efterisoleringen kommer ikke dårligt tilbage; til gengæld vil du have et bedre overblik over, hvad du egentlig har brug for, når du først har fået styr på isoleringen.

  1. Hvis økonomien ikke rækker til at få efterisoleret hele huset på én gang, bør du vælge at prioritere de rum, hvor familien opholder sig mest.

  1. Hulmursisolering kan i rigtig mange tilfælde betale sig, og ofte vil investeringen tjene sig hjem på få år, hvis huset ikke er ret godt isoleret i forvejen.
     
  1. Få tjek på tykkelsen af isoleringsmaterialet på dit loft. Det er sandsynligt, at dit loft er en stor kilde til varmetab, og et ekstra lag mineraluld er en af de billigste måder at efterisolere huset på. Blandt andet fordi du ganske nemt kan gøre det selv. Husk, at det oftest er en god idé at montere en dampspærre, hvis du bruger mineraluld – ellers risikerer du, at der opstår råd, mug eller skimmelvækst.
     
  1. Undersøg tilgængelige varmerør – er de ikke isoleret, giver de et stort varmetab. Udgiften til isoleringen vil tjene sig hjem i løbet af meget kort tid.
     
  1. Undersøg dine vinduers tilstand. Hvis dine vinduer er gamle, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at skifte dem ud med lavenergivinduer. Hvis dine vinduer er forholdsvis nye – omkring 20 år gamle eller nyere – vil det sjældent kunne betale sig i forhold til besparelsen på varmeregningen.

 

Få professionel rådgivning til dit vinduesvalg - bestil et gratis besøg af en  VinduesMester

Emner: Energi, Tips og råd, Energivinduer, Energibesparelse

Seneste artikler

Populære artikler

Tilmeld nyhedsbrev