Tips og gode råd til boligejere

Tømrermesteren valgte VELFAC til sit eget hus

14. oktober 2021

I Greve syd for København bor bygningskonstruktør og tømrer Thorbjørn Friberg med hund og to børn. Familien købte det klassiske Johan Christensen-parcelhus for snart 8 år siden.

Huset blev oprindeligt bygget i 60’erne, og da der ikke var gjort meget siden, trængte det til en gennemgribende renovering – bl.a. af stort set alle døre og vinduer, så boligen både visuelt og funktionelt kunne leve op til en moderne families behov.


 VELFAC_200_ENERGY_kundecase_familien Friberg_8

Meget mere lys

Da Familien Friberg så huset i Greve allerførste gang, faldt de bl.a. for stuen. De kunne med det samme se, at den med nye døre og vinduer kunne blive mere indbydende og få et bedre lysindfald.

Thorbjørn Friberg fandt masser af inspiration på nettet, bl.a. fra lignende boliger, og da han samtidig kendte til VELFAC, faldt valget på VELFAC 200 ENERGY serien, som består af vinduer, skydedøre og terrassedøre i træ/alu.

”VELFAC 200 ENERGY passede godt til 60’er-huset, og samtidig gav de rene linjer på vinduer og døre også huset et moderne udtryk. Meget glas og en smal ramme, betyder mere lysindfald, og det var netop, hvad vi ønskede,” fortæller Thorbjørn Friberg.

VELFAC_200_ENERGY_kundecase_familien Friberg_11

God vejledning

Thorbjørn Friberg allierede sig med gode venner, og sammen gik de i krig med renoveringsprojektet. ”På VELFAC hjemmesiden fandt jeg gode vejledninger til håndværkere og gode grafiske DVG-filer, som hjalp mig meget i tegneprocessen.

I forhold til mit valg af vinduer og døre var jeg lidt udfordret på husets højde, og her hjalp  snit-tegninger og de fine detaljetegninger fra VELFAC mig rigtig meget. Det var både nemt og overskueligt at gå til.

Herefter var det bare at bestille vinduer og døre, og også den proces kørte super fint. Alt kom som bestilt, og det blev sat i garagen som aftalt,” udtaler Thorbjørn Friberg.

Få en GRATIS opmåling af dine vinduer

VELFAC_200_ENERGY_kundecase_familien Friberg_4

Optimal energi

I dag står huset færdigt, og resultatet er blevet præcis, som familien ønskede. ”Det er et helt andet hus end det, vi i sin tid overtog. Både stuer og værelser har fået et godt lysindfald – det er blevet rum, man bare elsker at være i.

Med efterisolering, ny sokkel og nye vinduer og døre har vi også opnået en super god energioptimering, som også mærkes på varmeregningen! Derudover er der en kæmpe hverdagsværdi i, at alle vinduer og døre bare fungerer.

Med en hund, der skal ud i haven mange gange om dagen, er skydedøre helt geniale. Og så kan de åbnes helt op, så inde- og uderum går i ét, hvilket er rigtig dejligt – fx på en varm sommerdag.

Vi er simpelthen super glade for resultatet, og jeg kan anbefale VELFAC til alle, der ønsker en nem proces og den bedste kvalitet på døre og vinduer,” slutter Thorbjørn Friberg.

VELFAC_200_ENERGY_kundecase_familien Friberg_10

Hvis du også drømmer om nye vinduer, så bliv kontaktet af en VinduesMester for en gratis opmåling og et uforpligtende tilbud.

Få en GRATIS opmåling af dine vinduer

 

Emner: Kundehistorier

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev