Fra januar 2023 indføres der nye klimakrav i bygningsreglementet for at nedsætte CO2-udledningen fra byggeri. Dermed indfases krav til bygningers klimaaftryk i bygningsreglementet, som det påhviler bygherre at dokumentere.
Kort film om, hvad klimakravene i bygningsreglementet går ud på, og hvad de betyder for byggebranchen (udviklet af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger)
Baggrund
En stor del af Danmarks årlige CO2-udledning kommer fra byggeri. Det er afgørende at nedbringe CO2-belastningen herfra, så vi kan nå Danmarks klimamål i fremtiden. I dag udledes mere CO2 i atmosfæren fra fossile brændstoffer, end planter, havet og naturen generelt kan nå at omsætte. Det skaber en ubalance i naturen, som forårsager drivhuseffekten, hvor vi får det varmere på Jorden med de negative konsekvenser, det har for klimaet.
Hvad omfatter BR18 klimakrav?
Med indførelsen af nye klimakrav i bygningsreglementet træder byggebranchen fra januar 2023 ind i en ny æra, hvor nybyggeri skal beregne og dokumentere klimadata for de materialer, som indgår i byggeriet. Desuden skal et CO2-loft overholdes for større bygninger.
Der er to krav til byggeriers klimapåvirkninger, der fremadrettet er gældende:
- Klimaberegning for alle byggerier, hvor der er krav om energirammeberegning
- Udover klimaberegning skal nybyggeri over 1000 m2 overholde en øvre grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år.
Er et byggeri under 1000 m2, skal der kun laves en klimaberegning (først grænseværdi fra 2025).
Forklaring på CO2-ækvivalenter
- CO2 ækvivalenter er en måleenhed
- Fx er 1 ton Metan = 25 ton CO2
- Metan omregnes til CO2 for nemmere at kunne sammenligne de to gasser
- CO2 ækvivalenter er mere forvirrende end forklarende, så medierne omtaler det ofte bare som CO2
- Når der tales om CO2, er andre gasser sandsynligvis også medregnet
Det nye CO2-krav til bygninger indføres trinvist over tid som vist her:
Kilde: Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger
Frivillig lavemissionsklasse
Som det ses ovenfor af figuren om trinvis indfasning af CO2-krav til bygninger er der også en lavemissionsklasse, som har mere strenge grænseværdier. Klassen er frivillig i bygningsreglementet. Det vil sige, hvis klimapåvirkningen er max 8 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år ((2023-25), så kan bygningsejer inkludere oplysninger om, at byggeriet opfylder lavemissionsklassen.
Lavemissionsklassen har til hensigt at aspirere til at arbejde hen imod en lavere CO2-udledning. Værdierne for lavemissionsklassen er - modsat de forventede BR18 klimakrav - fastlagt for både 2025, 2027 og 2029.
Den frivillige bæredygtighedsklasse
Den Frivillige Bæredygtighedsklasse (FBK) er en forsøgsordning, hvor forskellige krav i forhold til bæredygtighed afprøves for at vurdere, hvordan disse kan implementeres i byggelovgivningen fremadrettet. Den er indtil videre i en testfase indtil ultimo 2023. I den Frivillige Bæredygtighedsklasse ses ikke kun på anskaffelsesbudgettet for byggeriet, men også på hvad driften af bygningen koster. Der er ingen krav om at overholde specifikke grænseværdier, ud over kravene i BR18. Men der er krav om at processen og de overvejelser, der er gjort i udvælgelsen af løsninger og materialer, beskrives.
Hvilke moduler indgår i hvilke mærkninger
I Danmark anvendes primært beregningsværktøjet LCAbyg til dokumentation af en bygnings totale miljøprofil. Det er dog en udfordring, at både lovgivning og LCAbyg i udgangspunktet anvender generiske data, og i nogle tilfælde er CO2-værdierne markant anderledes end den enkelte branche/producent.
En bygnings klimapåvirkning kan beregnes i LCAbygs program, som kan downloades her.
Figuren nedenfor viser en bygnings livscyklusvurdering (LCA), som er opdelt i 5 faser og 17 moduler:- De 8 moduler i grønne kasser er relevante ift. BR18 klimakrav, hvor modul D opgøres men ikke tæller med
- De 10 moduler fremhævet med grøn tekst indgår i den Frivillige Bæredygtighedsklasse
- De resterende moduler med lysegrå tekst indgår endnu ikke pga. manglende data, men forventes med tiden at indgå i vurderingen
Dokumentationskrav til vinduer og døre
I BR18 er der krav om, at klimapåvirkningen fra vinduer og døre skal dokumenteres og beregnes. Værdier, som skal bruges til klimaberegningen kan komme fra:
- Byggevarers EPD
- En tabel i LCAbyg, hvor man kan slå op hvor meget byggematerialet groft regnet udleder
Hos VELFAC anbefaler vi at bruge VinduesIndustriens 3. parts verificerede EPD’er for vinduer, da de giver mere retvisende data (og typisk lavere CO2-udledning) end tabelopslagene i LCAbyg. VinduesIndustriens branche EPD er en gennemsnitsbetragtning fra 3 producenters input.
Vi gør opmærksom på, at der ikke er udarbejdet EPD for døre, hvorfor tabelopslag må anvendes.
Vinduesindustriens EPD deklarerer:
Mere information
Her finder du mere information om BR18 klimakrav, der træder i kraft til januar 2023:
- FAQ lavet af Videncenter om Bygningers Klimapåvirkninger
- What is an EPD? (Environmental Product Declaration in Detail)
Få rådgivning og sparring til dit projekt
VELFAC hjælper dig med et overblik over dine muligheder, så du får optimale forudsætninger for at indfri kravene i dit projekt.