Nyheder og aktuelt til professionelle

Et oplyst eksempel på godt arbejdsmiljø

22. marts 2022

KAB Huset nyhed 1, 1.2-1

Foto: Laura Stamer

Med opførelsen af et nyt hovedsæde på Vesterbro har medarbejderne hos KAB fået nye rammer, der både tilfører kant og samspil med det omgivende bymiljø. VELFAC har leveret indeklimaoptimerende vinduer til byggeriet, der er tegnet af Henning Larsen Architects, og byder såvel dagslys som behagelige arbejdsforhold inden for.

KAB forvalter ca. 60.000 almene boliger i Hovedstadsområdet, og boligadministrationsselskabet har i mere end 100 år arbejdet for at sikre fysiske, sociale og rentable rammer for beboerne samt bylivet generelt.

Social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed

På Vesterbro i København har de godt 400 medarbejdere sidste år indtaget et nyt hovedkontor på 7.500 kvm, der er opført af 5E Byg og tegnet af Henning Larsen Architects. For tegnestuen favner projektet over en række bæredygtige perspektiver. Materialernes CO2-aftryk har således spillet en væsentlig rolle, hvilket bl.a. betyder, at malingen enten har været svanemærket eller helt er blevet fravalgt. Troels Dam Madsen, der er Associate Design Director hos Henning Larsen Architects, forklarer:

- KAB-Huset er bygget ud fra et bæredygtighedsperspektiv inden for tre kerneområder, nemlig social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Socialt byder huset f.eks. på et sundt indeklima med en masse dagslys og god ventilation. Rent økonomisk er KAB-huset bl.a. mindre, men bedre indrettet end de forhenværende lokaler, hvilket resulterer i et lavere energiforbrug. Miljømæssigt er lang holdbarhed og nem vedligeholdelse tænkt ind i produktvalget, hvor flere af materialerne også kan genbruges i fremtiden.

0S0A3961

Foto: Laura Stamer

Falder i et med byen

KAB-Huset er beklædt med røde mursten, hvilket harmonerer med den gængse byggestil i området. Således falder huset naturligt i et med byen, hvilket var et ønske fra starten. En kongstanke har nemlig været at skabe et både rationelt og æstetisk byggeri med solide og bæredygtige løsninger gennem materialer af høj kvalitet. Dette kommer også til udtryk med de store vinduespartier, der pryder KAB-Huset.

På den nedre del af ydersiden er der valgt alu/alu-vinduer, som danner en klassisk fremtoning i samspil med det detaljerige murværk. Mens murstenene på de to nederste etager fremstår glatte, stikker hver anden kop ud i den øverste del af bygningen og giver et varierende udtryk med sol og skygger i løbet af dagen.

Vinduerne skaber helhed0S0A3684_02

Vi har leveret vinduerne, der præger de øvre etager og spiller sammen med murstenene og de øvrige glaspartier. Vinduernes grå alu-overflade matcher den grå fibercement og fugefarven, og på den måde smelter de sammen med byggeriet, der fremstår som en helhed.

Vores serie VELFAC 200 har en smal rammeprofil og store glasarealer, hvilket giver det naturlige dagslys rig mulighed for  at strømme ind og dermed fremme et sundt indeklima og arbejdsmiljø. Udover at invitere lyset ind holder vinduerne en  stor del af varmen ude af bygningen med teknologien Cool-Lite Xtreme.

- Løsningen tilfører en effektiv solglas-effekt. Dette giver mulighed for at spare udvendige rullegardiner væk og samtidig få størst mulig gavn af solens stråler, forklarer vores National Key Account Manager Jakob Petersen.

Foto: Laura Stamer

Fremmer en boligstemning

Vinduerne har desuden fyrretræskarme med klar lak, hvilket fremstår som finér. På den måde stemmer de overens med det øvrige byggeri, der netop er kendetegnet ved brugen af finér, og de arbejder godt sammen med den rene alu/alu-facade i nedre del med hensyn til udseendet udvendigt. Karmene i træ skaber en varm kontrast til byggeriets rå indvendige betonvægge, og Troels Dam Madsen understreger, at det naturlige look bl.a. lå til grund for valget af VELFAC vinduer:

- Trækarmene hænger godt sammen med huset og fremmer en boligstemning. VELFAC 200 er jo en serie, der er blevet anvendt i forbindelse med mange boliger, så på den måde har det hjemlige udtryk været en designmæssig fordel, afrunder han.

Emner: Renovering, Æstetik og design, Nyheder, VELFAC

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev