Nyheder og aktuelt til professionelle

Nordens største kollegie har fået et nyt arkitektonisk udtryk

28. maj 2024

 

Design uden navn

Fotokredit: Mole Arkitekter 

På Amager finder man et helt særligt og historisk kollegie i form af Øresundskollegiet. De 1.024 lejemål har igennem tiden været det første hjem for mange studerende, der hvert år kommer til København. Med sin lange historie opstod der et behov for udskiftning af kollegiets 1600 vinduer og døre, og arkitekterne bag var ikke i tvivl om, hvem de skulle tage fat i.

Det specielle ved Amager er den store arkitektoniske forskellighed. En af de bygninger der bidrager til netop dette, er Øresundskollegiet. De 1.024 kollegieværelser gør det til Nordens største kollegie. Men med sine 50 år på bagen, opstod der et behov for fornyelse.

Efter en periode på to år er renoveringen nu færdig, og en af de største poster var udskiftningen af 1600 vinduer og døre. En renovering som denne kræver grundig forberedelse og research på en lang række områder. I dette tilfælde var vinduessystemet dog ikke et af de områder.

- Vi tænkte med det samme på et system som VELFAC 200 til projektet. Det har en god opbygning, så man sparer en masse bredde i karmen, og øger glasarealet. Samtidig har vi haft en dialog med VELFAC omkring sprosser – og med dem har vi formået at udtrykke vinduets funktion med dobbelt- og enkeltsprosser inden for rammerne, lyder det fra Thomas Wille-Garvin, partner og arkitekt MAA hos Mole Arkitekter.

Et ønske om mere modernitet

I processen har det været vigtigt for Mole Arkitekter, at man kunne fastholde vindueselementernes stil, men samtidig også nyfortolke kollegiets udtryk. I den forbindelse peger han på, at bygningens alder og ønsket om modernitet åbnede spillepladen for vinduerne.

Billede 2-May-14-2024-11-03-59-0045-AM

Fotokredit: Mole Arkitekter

 

- For os har det været vigtigt at fastholde den kvadratiske opdeling af vinduet samtidig med, at det resterende udtryk blev nyfortolket. Med hjælp fra VELFAC har vi kunne løse det, lyder det fra Thomas Wille-Garvin, der fortsætter:

- Der var et ønske om noget mere modernitet. Da bygningerne blev opført, var det selvfølgelig i helt ny beton. I dag er den patineret, og har et helt andet udtryk. Derfor havde vinduerne muligheden for at skabe nye og rene linjer. Det har de gjort – og mere til. De har strammet op på hele kollegiets ydre og givet det et nyt arkitektonisk udtryk

Han tilføjer, at det kan have negativ effekt på dagslysniveauet i bygningerne, hvis vi ikke tager højde for den stigende befolkningstæthed i byerne.

- Vinduer bliver mindre åbne for himlen, og adgangen til dagslys og sollys reduceres. Det påvirker ikke bare nybyggeri, men er også en udfordring for eksisterende ejendomme, der påvirkes af de nye byggerier.

Lad dagslyset strømme ind 

Kollegieværelserne på Øresundskollegiet varierer fra 19-44 kvadratmeter. Derfor var det helt afgørende, at man udnyttede alt plads til at skabe det bedst mulige lysindfald for beboerne. Her blev der taget nye midler i brug, og det har forbedret oplevelsen af at træde ind i rummene markant bedre, ifølge Mole Arkitekter.

- Da vi havde at gøre med små værelser ned til 19 kvadratmeter, var det afgørende at optimere lysindfaldet og indeklimaet. Vinduernes smalle rammer sørger for at invitere så meget lys ind som muligt – og det store vinduesparti gør udluftningen til en leg, siger Thomas Wille-Garvin, inden han afslutter.

- De gamle vinduer gik ned til gulvet bag radiatoren, men ikke helt op til loftet, hvilket skabte et mørkt felt. Det har vi lavet om på nu, da vinduerne først starter over radiatoren, og går helt op til loftet. Det har gjort en kæmpe forskel i samtlige værelser – ikke mindst i de mindste af dem. Man mærker lysforskellen med det samme.

Øresundskollegiet er en del af boligorganisationen PAB og det er FA09, der administrerer boligerne.

Design uden navn (1)

Fotokredit: Mole Arkitekter

Emner: Byggeri, VELFAC, Dagslys, Arkitektur

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev