Ved at skifte til moderne, energieffektive vinduer fra VELFAC kan du forbedre komforten i din bolig, mindske dit energiforbrug og samtidig opnå et mere opdateret udtryk. Her kan du læse mere om, hvordan du kan opgradere din bolig med vinduer fra VELFAC.
En nem måde at prøve forskellige farver af på forskellige typer huse er ved at bruge VELFAC Visualizer.
Større boligglæde og lavere varmeregning
Nye vinduer fra VELFAC giver dig et bedre indeklima, mere dagslys og et moderne udtryk. De smalle rammer lader lyset strømme ind og giver din bolig et stilrent og tidløst udtryk, mens den høje kvalitet sikrer lang holdbarhed.
Derudover kan udskiftning af gamle vinduer til nye energivenlige modeller med 3-lags glas reducere varmetabet og dermed også din varmeregning. Med A-mærkede vinduer får du en løsning, der ikke bare ser godt ud, men som også kan øge din boligs værdi på lang sigt.
Overvejer du en forandring i din bolig? Erstat fx et gammelt vindue med en praktisk terrassedør og skab en naturlig og bedre overgang mellem din bolig og have. Forandringen betyder også, at du får mere dagslys og en generel forbedring af både funktionalitet og æstetik.
Benyt håndværkerfradraget til din renovering
Fra 2025 kan du igen få håndværkerfradrag, og det betyder, at du kan få økonomisk fradrag til energiforbedringer i din bolig. I perioden frem til 2027 afsættes 300 mio. kroner til grønne forbedringer, herunder udskiftning af vinduer og døre. Ifølge en ny undersøgelse fra YouGov planlægger 28% af boligejere at bruge fradraget til at udskifte vinduer eller ruder, mens 18% ønsker at skifte yderdøre eller terrassedøre.
Dette er en oplagt mulighed for at optimere din bolig og samtidig spare penge på din investering i vinduer og døre. Med fradraget kan du som boligejer trække udgifter på op til 8.600 kroner fra i skat. Og hertil kan ægtefæller og samlevende gøre brug af hvert sit fradrag, uanset hvem der betaler regningen.
Du kan læse mere om håndværkerfradraget og dine muligheder her.
Vinduer, der passer til din bolig
Når du renoverer dine vinduer med VELFAC, får du ikke kun et moderne og energieffektivt resultat – du bevarer også boligens oprindelige stil. VELFAC tilbyder et bredt udvalg af designmuligheder, der passer til forskellige arkitektoniske stilarter, så du kan finde en løsning, der harmonerer med din bolig, uanset om den er klassisk, moderne eller et sted midt imellem. Og uanset om du bor i en klassisk murermestervilla, en funkisvilla eller et moderne nybyg, findes der VELFAC løsninger, der matcher din boligs udtryk.
Derudover er alle VELFAC vinduer designet til at holde i mange år med minimal vedligeholdelse, så du kan nyde din bolig uden bekymringer. Vinduerne har en stærk konstruktion og materialer af høj kvalitet, hvilket sikrer, at de bliver ved med at stå skarpt fremadrettet.
Hvad koster nye vinduer? Se et konkret regneeksempel
Udskiftning af vinduer i et parcelhus fra 1970'erne kan koste op mod 80-90.000 kr., hvoraf vinduer og døre beløber sig til ca. 56.000 kr. ved fire topstyrede vinduer, et topstyret vindue med fast underparti, en facadedør med sprosser og integreret sideparti samt en terrassedør med sideparti. I dette eksempel er der taget udgangspunkt i vinduesserien VELFAC Ribo i træ/aluminium med 3-lags ruder.
Montageomkostningerne kan variere mellem 24-34.000 kr., afhængigt af faktorer som geografisk placering og adgangsforhold. Andre faktorer som valg af materiale, rudetype og eventuelle ekstra valg kan også påvirke den samlede pris, så det er en god idé at indhente et tilbud, der kan tage højde for netop din situation.
Du kan få et uforpligtende prisoverslag her.
Få professionel rådgivning
Hvis du overvejer at renovere dine vinduer, kan det være en god idé at få rådgivning for at sikre den bedste løsning til din bolig. Hos VELFAC guider vi dig gennem hele processen. Fra valg af vinduestype til installation, så du får en løsning, der kombinerer design, funktionalitet og energieffektivitet på bedste vis.
Vi gør det nemt for dig at skifte vinduer. Vores eksperter står klar til at hjælpe, så du får en løsning, der passer til din bolig og dine behov. Med de rette vinduer kan du ikke blot forbedre boligens udseende, men også øge komforten, sænke varmeregningen og skabe en overordnet bedre boligoplevelse. Du kan kontakte os her.
Renovér til mer’ med VELFAC – og få en bolig, der både føles og fungerer bedre.