20 år med indeklimamærkede vinduer uden farlig kemi

28. april 2021

Timm_Husum0297

Alle byggematerialer, møbler og inventar afgiver kemiske stoffer til omgivelserne. Det påvirker indeklimaet og kan få konsekvenser for dit helbred.

I mere end 20 år har VELFAC været medlem af Dansk Indeklima Mærkning, som stiller høje krav til producenter om at minimere påvirkningen af luftkvaliteten i danskernes boliger.

Du kan ikke se de farlige stoffer, som du indånder eller kommer i berøring med via overflader i hjemmet. Men påvirkning over længere tid kan medføre alt fra irriterede slimhinder, hovedpine og allergi til hormonforstyrrelser og i værste fald kræft.

Det er derfor ikke nok at kende indholdet af evt. farlige stoffer i et produkt, men også hvilke stoffer produktet frigiver til luften.

 

Opfylder krav til et sundt indeklima

Den frivillige mærkningsordning Dansk Indeklima Mærkning blev etableret i 1993 for at sikre, at byggematerialer, møbler og inventar ikke forurener indeklimaet med afgasning af sundhedsskadelige stoffer eller generende lugte. For at producere vinduer og døre, der opfylder alle krav til et sundt indeklima, blev VELFAC medlem i 2000.

“At en enkeltproducent har været indeklimamærket i over 20 år, er ret unikt. For 25 år siden, da Indeklimamærket blev grundlagt, var der ikke det samme fokus på indeklima, som der er i dag. Så VELFAC var virkelig first mover,” fortæller Amanda Bonnerup, konsulent hos Teknologisk Institut, som står for at opretholde ordningen.

 
Guide: Sådan holder du dit indeklima sundt
 
Hvad er Indeklimamærket?

Hvor andre kendte miljømærker, som EU-Blomsten og Svanemærket, stiller strenge krav til kemiske stoffer i produktion og bortskaffelse af produkter, findes der ikke mange regler eller krav til færdige produkters påvirkning af luftkvaliteten i din bolig. Men det gør Indeklimamærket.

Det lille grønne mærke garanterer, at et produkt har gennemgået omfattende tests for afgasning og lugtgener samt har dokumentation for, hvilke kemiske stoffer materialet afgiver og i hvor store mængder. Indeklimamærkede produkter må på ingen måde afgive kræftfremkaldende stoffer.

For vinduer og døre gælder det, at det højst må vare 28 døgn, før afgasningen af aldehyder og flygtige organiske stoffer ligger under en vis grænse. VELFAC klarede testen og fik den laveste tidsværdi, man kan få med kun ti dage til, at afgasningen var faldet til under det krævede niveau.

Indeklimamærket kan dermed give dig tryghed til at vælge materialer, der sikrer et sundere indeklima i dit hjem. Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvorfor indeklimaet spiller en stor rolle for både din komfort og sundhed, kan du hente vores guide om det gode indeklima.

06_big_dong_dortheavej_image20by20rasmus20hjortshoj

 
Et bæredygtigt valg

Indeklimamærket giver forbrugerne et redskab til at vælge mere indeklimavenlige produkter, der tager hensyn til bæredygtighed og lever op til FN's tredje og tolvte verdensmål, der handler om sundhed og trivsel samt ansvarligt forbrug og produktion.

“Der har længe været et stort fokus på bæredygtighed, hvor Indeklimamærket har spillet en mindre rolle. Men det er ved at ændre sig. Indeklima får større og større betydning, og det er en god ting. For det har stor betydning for vores ve og vel,” siger Amanda Bonnerup.

Hos VELFAC bestræber vi os på at sætte standarden for dagslysoptimering, udsigt, frisk luft og energieffektivitet. Alle er elementer, der er med til at øge sundheden og at gøre vinduet til en af de mest bæredygtige byggekomponenter i vores boliger.

 

Gratis guide: 5 kapitler om et bedre indeklima i din bolig

Emner: Tips og råd, Indeklima, Bæredygtighed

Seneste artikler

Populære artikler

Tilmeld nyhedsbrev