Øget genanvendelse i byggeriet kræver mere åbne, integrerede designtilgange på tværs af materialer og processer. Det siger Arkitekt- og byggefirmaet EEN-TIL-EEN, som står bag enfamilieshuset Det Biologiske Hus, der er opført i biologisk nedbrydelige affaldsmaterialer. Hos det tværfaglige innovationsnetværk InnoBYG og vinduesproducenten VELFAC ser man design til adskillelse som en af vejene til mere genanvendelse i byggebranchen.
Meget tyder på, at byggeriet er godt på vej ind i sin næste grønne fase med genanvendelse som nyt fokuspunkt. Det sker efter en årrække, hvor energireduktion har stået i centrum af de bæredygtige tiltag i forbindelse med både nybyggerier og renoveringer.
Udviklingen stiller helt nye krav til såvel projekterende som producenter om at tænke mere i integrerede, tværgående løsninger og åbne designprocesser, forklarer Kim Christofte, der er CEO i Arkitekt- og byggefirmaet EEN-TIL-EEN.
Fuldt ud integreret bygningsdesign
- At bruge genanvendelighed som bærende designparameter handler om at forstå og udnytte sammenhængene på tværs af materialer, processer og forretningsmodeller. Muligheden for succes kan øges betragteligt med indgåelse af strategiske samarbejder og åbne designprocesser, hvor de enkelte dele tilpasses igennem en udviklingsfase. Det gør det ikke kun lettere at adskille bygninger med henblik på genanvendelse efterfølgende, men sparer også montagetid og øger kvaliteten af de enkelte løsninger til gavn for både miljø, mennesker og økonomi, siger han.
EEN TIL EEN står, sammen med en projektgruppe bestående af NCC, Deloitte, GXN og Teknologisk Institut samt mere end 40 strategiske partnere, bl.a. bag designet og opførelsen af enfamilieshuset Det Biologiske Hus på Fyn. Det er hovedsageligt opført i biologisk nedbrydelige overskudsmaterialer fra bl.a. landbruget, og EEN TIL EEN har netop sammen med Byggecentrums afdeling HUSET i Middelfart offentliggjort aktiviteterne omkring det tilknyttede oplevelsescenter, BIOTOPEN. Her sættes bl.a. fokus på de nye muligheder, der åbner sig, når man arbejder med nye strategier omkring materialer samt design til adskillelse.
Genanvendelse som bærende designparameter
Genanvendelsesdagsordenen handler således ikke kun om bedre muligheder for genbrug af eksisterende materialer, så de ikke ender som affald. Den handler også om udvikling af nye strategier, så byggematerialer og bygningskomponenter allerede i designfasen udtænkes med nem genanvendelse som ét af de primære formål.
Det fortæller netværksleder Kasper Lynge Jensen fra InnoBYG. Det tværfaglige innovationsnetværk i byggebranchen var i april vært for et seminar om design til adskillelse i samarbejde med Arkitektskolen i København samt Teknologisk Institut og med oplæg fra bl.a. Realdania BYG og LIVINGlab by DOVISTA.
- Vi er ikke vant til at tænke genanvendelighed ind allerede fra starten af et projekt, men det bliver helt sikkert et bærende hensyn fremover på alle niveauer, fra selve bygningen og ned til de mindste komponenter og materialer. Design til adskillelse er netop sådan en strategi, hvor materialerne designes til at kunne adskilles i rene bestanddele, der indgår i et kontinuerligt kredsløb.
- Komponenter designet med genanvendelighed for øje gør det desuden let at opnå en række øvrige funktionelle fordele. F.eks. bliver det meget mere overkommeligt at opgradere energi, indeklima, dagslysindtag osv. i en bygning, hvor materialerne baseres på f.eks. klik-systemer, så de hurtigt kan udskiftes. Der er vi dog langt fra endnu, selv om flere producenter er begyndt at arbejde med disse strategier, understreger han.
Design til adskillelse som fremtidens byggeparadigme?
Hos vinduesproducenten VELFAC oplever man allerede i dag, at genanvendelighed spiller en stigende rolle i forbindelse med opførelse af byggerier. Ikke mindst i de tilfælde, hvor ambitionen er at få bygningen certificeret i henhold til f.eks. DGNB-standarden. Her stilles der bl.a. krav om dokumentation af materialernes miljøpåvirkninger set i livscyklusperspektiv, og der tages afsæt i målbare standarder for alle bygninger, der certificeres efter ordningen – bl.a. i forhold til genanvendelighed.
- Generelt er bæredygtighed og miljøvenlighed blevet parametre, som ofte indtænkes som en helt naturlig del i et projekt, mens det for nogle år siden var lidt usædvanligt. I fremtiden vil der med al sandsynlighed blive stillet højere krav om komponentadskillelse, så f.eks. vinduerne lettere skal kunne adskilles i rene fraktioner som træ, aluminium og glas. På den måde bliver det nemmere at genanvende dem efter endt levetid. Adskillelse er således et væsentligt parameter i fremtidige byggekomponenter, fortæller arkitektkonsulent Marianne Gade fra VELFAC.