Nyheder og aktuelt til professionelle

Generationernes Byhus skyder op med tårnhøje lydkrav og præfabrikerede elementer

10. marts 2026


118 boliger samles i fem sammenbyggede tårne i det nye Generationernes Byhus med 472 specialtilpassede vindues- og dørelementer.

Fotokredit: Sweco

Midt i Ørestad Syd skyder Generationernes Byhus op som et nyt, markant boligbyggeri, hvor 118 boliger samles i fem sammenbyggede tårne. Projektet er udviklet for Boligforeningen 3B/KAB med Sweco og JJW som arkitekter og Enemærke & Petersen som entreprenør, mens VELFAC bidrager med vindues- og dørløsninger til byggeriet. Projektet forventes at stå færdigt i september 2026.

I alt indgår 472 specialtilpassede vindues- og dørelementer fra vores VELFAC 200 vinduesserie samt vores VELFAC RIBO døre, som er med til at opfylde de skærpede lydkrav fra det omkringliggende bymiljø, uden at gå på kompromis med dagslys, komfort og arkitektonisk udtryk.

Generationernes Byhus opføres med ambitionen om en DGNB Guld-certificering og skal danne ramme om boliger til flere generationer med fokus på ansvarlighed, fællesskab og lang levetid.

Se, hvordan vores produkter kan bidrage til DGNB-certificeret byggeri

Præfabrikation i DGNB Guld-præcertificeret byggeri

I Generationernes Byhus er præfabrikation ikke blot en praktisk løsning, men et gennemgående greb på tværs af flere produkter, herunder de vinduesløsninger, som vi har leveret. Elementerne er leveret som færdige enheder og monteret direkte på byggepladsen, hvilket gør det muligt at holde tempoet højt på et byggeri med mange forskellige vinduestyper, farver og tekniske krav.

Den høje grad af præfabrikation har ifølge Rasmus Kronstrand, byggeleder hos Enemærke & Petersen, sparet mange timer på byggepladsen og gjort koordineringen mellem entreprenør, arkitekt og leverandør mærkbar:

- Der har slet ikke været problemer med tilpasning, hvilket er usædvanligt i et projekt af denne kompleksitet, mener han.

En del af elementerne er desuden leveret med solglas:

- Det hjælper med at reducere solindfald og opvarmning i boligerne og bidrager til et behageligt indeklima, fortæller vores salgskonsulent Svend Åge Nielsen.

Samtidig opføres Generationernes Byhus som DGNB Guld-præcertificeret byggeri, hvor vi har leveret en DGNB-dokumentationspakke med bl.a. produktspecifikke EPD’er.

Læs mere om, hvordan vores produktspecifikke EPD’er kan gøre en forskel til dit projekt

Tårnhøje lydkrav

Byggeriets placering i den tætte by stiller skrappe krav til støjdæmpning. Derfor har lyd været et af de mest komplekse og afgørende parametre i projektet. Løsningerne er udviklet på baggrund af en akustisk rapport og omfatter blandt andet særlige vindueskonstruktioner i form at lydsluser og russervinduer, der sikrer god lydkomfort - også når de står på vid gab.

- Det her har været et projekt med usædvanligt høje lydkrav. Sammen med entreprenøren og rådgiverne har vi arbejdet grundigt med at få alle løsninger til at fungere i praksis og ikke kun på papiret, fortæller Svend Åge Nielsen.

Hos Enemærke & Petersen fremhæver man især samarbejdet og den tekniske sparring:

- VELFAC har taget et klart ansvar for at overholde alle vores lydkrav. Det er et komplekst byggeri med mange forskellige elementer - men vi har haft et rigtig godt samarbejde. Ikke ét eneste vindue har givet problemer ved montagen, hvilket er usædvanligt, understreger Rasmus Kronstrand.

Se, hvordan lydsluser bidrog til at holde støjen ude af et boligbyggeri på den trafikerede sekssporede Ågade

Arkitektur, materialer og farver i samspil

Bygningen er disponeret som fem sammenbyggede tårne, hvilket skaber variation og nedbryder oplevelsen af det store volumen. Samtidig sikrer materialevalg og farveholdning en tydelig arkitektonisk sammenhæng.

Materialevalget er ifølge arkitekten bag brugt som et arkitektonisk greb, til aktivt at understøtte bygningens æstetik.

- Facaderne er beklædt med tegl, træ og skifer, og vinduernes farver er nøje afstemt med de enkelte materialer for at styrke helhedsoplevelsen, fortæller Signe Kjær, arkitekt hos Sweco.

Farvesætningen er dermed ikke blot et visuelt greb, men en integreret del af arkitekturen.

- Vi har valgt to vinduesfarver, der harmonerer med facadematerialerne og med hinanden, fortæller Signe Kjær og afslutter:

- Farverne understreger tårnenes vertikalitet og bidrager til et roligt og helstøbt udtryk.

Se, hvorfor ACT Architects mener, at farverne er på vej tilbage i dansk byggeri

Fakta om Generationernes Byhus, Ørestad Syd:

 

Emner: DGNB, Byggeri, Vinduer, Arkitektur

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev