Nyheder og aktuelt til professionelle

Hold dig på forkant: Gode råd om bæredygtighed

19. februar 2021

velfac_bæredygtighed_key

Både private bygherrer, virksomheder og offentlige aktører efterspørger i større og større omfang mindre klimabelastende løsninger. Men hvad betyder det? Og hvad kan du gøre? Vi er klar med anbefalinger, som du fx kan tage udgangspunkt i, når du selv snakker om bæredygtighed med dine egne kunder.

Flere kommuner, pensionskasser, virksomheder og private boligejere stiller allerede i dag krav om mindre klimabelastende  byggeløsninger, og efterspørgslen vil fortsætte med at stige i de kommende år. Derfor kan du med fordel holde dig orienteret om mulighederne for at vælge mindre klimabelastende løsninger, så du bliver bedst muligt rustet til at snakke med kunderne om deres projekter.

Vi har nedenfor samlet tre gode råd, som gør det nemmere at tænke bæredygtighed ind fra starten af projektet og øger chancerne for at nå i mål med et godt resultat.

(1) Vælg langsigtet og tænk over fremtidens krav allerede i dag

Byggekravene strammes jævnligt, og fx forventes den frivillige bæredygtighedsklasse allerede om få år at blive et krav ved nybyggeri. Det betyder, at der inden længe formentlig vil blive stillet krav til en faktor som materialernes genanvendelighed – på samme måde, som vi i dag helt naturligt skal efterleve energikrav.

Med VELFAC vinduer er du på forkant, for de er designet til at kunne skilles ad i materialefraktioner og komponenter, så materialerne vil kunne indgå i en cirkulær værdikæde i fremtiden. Den nemme adskillelse bidrager til, at størstedelen af produkternes materialer vil kunne indgå i en cirkulær værdikæde i fremtiden. Hos VELFAC tror vi på vigtigheden af at undgå unødigt spild af værdifulde ressourcer i forbindelse med vinduernes livscyklus. Det er en faktor, som vil få stadigt større betydning.

 

(2) Vælg så vidt muligt naturens egne materialer

Når du vælger naturmaterialer som fx træ til dine projekter, er du med til at skåne miljøet og mindsker risikoen for skadelige stoffer i byggeriet.

Hos VELFAC anvender vi FSC®-certificeret træ i vores vinduer og døre, ligesom vi bruger andre naturmaterialer såsom aluminium og glas. Det er også med til at sikre lang holdbarhed og minimalt behov for vedligeholdelse gennem hele livscyklussen.

Som led i det øgede fokus på reduktion af klimabelastningen og for at skabe mest mulig transparens omkring vores materialer vil du fremover kunne se de præcise mængder af aluminium, glas og træ på alle dine tilbud og ordrebekræftelser. Opgørelsen af materialemængder vil gælde for det specifikke tilbud eller ordrebekræftelse. 

Når man producerer vinduer med træ, skaber det resttræ. Præcisionsskæringsteknologi i vores fabrikker minimerer imidlertid andelen af resttræ mest muligt, og resttræ og savsmuld opsamles til genbrug.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed

(3) Kig efter certifikater og mærkningsordninger

En nem og effektiv måde at sikre dig, at dine materialer og løsninger kan bidrage til mindre klimabelastende byggerier, er at kigge efter anerkendte mærker og certificeringer.

Ud over FSC®-mærket – der dokumenterer, at træ og træmaterialer er fra ansvarlig skovdrift – er der blandt andet Dansk Indeklima Mærkning (DIM), som dokumenterer, at materialerne ikke afgiver skadelige stoffer til omgivelserne. VELFAC har siden starten for 20 år siden været med i Dansk Indeklima Mærkning, og vi arbejder fortsat på at udvikle vores vinduer og døre med fokus på, hvordan de kan bidrage til et sundt og behageligt indeklima.

For vinduer og yderdøre må det fx højst vare 28 døgn, før afgasningen af aldehyder og flygtige organiske stoffer ligger under en vis grænse. Her viser testen, at for VELFAC vinduer og døre er afgasningen på kun 10 dage faldet til langt under det krævede niveau.

Læs også, hvordan VELFAC er med til at gøre det nemmere at bygge mindre klimabelastende

Emner: Presse, Nyheder, Bæredygtighed, Vinduer

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev