Nyheder og aktuelt til professionelle

Københavns stadsarkitekt: God urban arkitektur skal gøre det nemt at træffe det klimabevidste valg

22. november 2023

 

Billede 1_krediteres Københavns Kommune

Fotokredit: Københavns Kommune

Stadsarkitekt Camilla van Deurs mener, at arkitekturen i storbyerne bør spille en aktiv rolle i at ”nudge” befolkningen i retning af en mere bæredygtig livsstil. Og netop København anser hun for det perfekte laboratorium til at teste nye satsninger. Det fortæller hun i et interview med VELFAC i vores LookBook 2024 med titlen "Vejen til en mere bæredygtig urbanisering." 

Når man taler om byer med bæredygtige indsatser, er København ofte en af de første, man tænker på. Det var den første hovedstad til at forpligte sig til CO2-neutralitet og ovenikøbet sætte et konkret årstal på, nemlig 2025. Også når det gælder førende arkitektur, så er byen, der lige nu er verdensarkitekturhovedstad 2023, højt på listen.

I en kommende inspirationsbog til arkitekter udgivet af VELFAC fortæller Camilla van Deurs, der er stadsarkitekt i København, om hvordan Københavns Kommune i sit arbejde med den danske hovedstads byplanlægning og urbane design forsøger at kombinere ”liveability”, bæredygtighed og nytænkende arkitektoniske principper. Hun ser i høj grad ”nudging” som den rette tilgang til at gøre det nemt for borgerne at træffe mere bæredygtige valg.

Du kan downloade vores lookbook ”Vejen til en mere bæredygtig urbanisering” her

Billede 2_krediteres Københavns Kommune

Fotokredit: Københavns Kommune

 

Arkitektur skal nudge borgerne i en bæredygtig retning

- Vi når det ikke helt, indrømmer Camilla van Deurs med reference til Københavns CO2-neutralitet. Men selvom den gyldne milepæl ikke rammes i tide, så er der ingen tvivl om, at alene ambitionerne om at nå dertil, har skabt vigtige transformationer i løbet af de sidste 15 til 20 år:

- Det har påvirket vores byplanlægning, arkitektur og mobilitet, og hvordan vi planlægger offentlig transport og arbejder med grønne byggematerialer, fortæller hun og fortsætter:

- Bæredygtighed handler selvfølgelig om det fysiske miljø, altså hvad vi bygger, og hvordan det påvirker kloden, men det handler om så meget mere end bygninger. Det handler om systemer og processer. Hvordan gør vi bæredygtige valg nemme for vores borgere? Hvordan bruger vi arkitektur til at tilskynde til den bæredygtige livsstil? Det er den rolle, godt design og god arkitektur bør indtage

 

Med den rette strategi kan man også gå ind og hjælpe en forbedret social bæredygtighed på vej. Socialt udsatte bydele kan eksempelvis få et løft ved hjælp af den rette placering og et arkitektonisk løft til populære offentlige bygninger som biblioteker og sportsfaciliteter. Her nævner stadsarkitekten projektet Enghaveparken som et godt eksempel på, hvordan arkitekturen tilskynder borgerne til at udnytte byrummet socialt samtidig med, at det løser et specifikt problem, nemlig skybrudssikring.

VELFAC bidrager til smidig DGNB-proces i forbindelse med Aarhus' hidtil højeste byggeri i træ

Først liv, så rum, så bygninger

Og netop denne tilgang til byplanlægning med borgeren i centrum er vigtig for Camilla van Deurs. Her er hun i høj grad inspireret af sin tidligere chef igennem mere end et årti Jan Gehl.

- Som Jan siger, "Først liv, så rum, så bygninger - den anden vej rundt virker aldrig". Det står skrevet i Københavns arkitekturpolitik, at det er den måde, vi skal planlægge, for på den vis at skabe rammer for fællesskaber og for individuelle behov.

At kunne leve i fællesskab og hver for sig er en vigtig del af den urbane arkitektur, der har ’liveability’ i fokus. Skandinavisk liveability handler om, hvordan en by forbedrer hverdagen. Som Camilla van Deurs forklarer:

- I en by, hvor man kan leve, har man ren luft på gaden, man kan sove med åbent vindue og man har et behageligt indeklima – det er noget, der giver en meget håndgribelig livskvalitet, som man så er villig til at investere i.

København som laboratorium 

Camilla van Deurs er af den opfattelse, at det politiske landskab i Danmark gør det lettere at etablere små eksperimentelle satsninger:

- Vi er et land med små samfund, og traditionelt er vi meget ligeværdige og socialt afbalancerede. Det gør det nemmere at agere som et laboratorium, hvor vi afprøver tingene. I København, uanset det politiske flertal, har vi ikke store politiske udsving og kursskifte i byudviklingen. Alle er sådan set enige om den generelle retning, og det har været sådan i 50 år.

Et godt eksempel på et vellykket eksperiment er CPH Village-projektet, som byder på fire modulopbyggede og helt bevidst midlertidige ’landsbyer’ med studieboliger på tværs af byen: Nørrebro, Amagerbro, Vesterbro og Refshaleøen. Camilla van Deurs forklarer:

- Det er et eksperiment med studieboliger i byudviklingsområderne, hvor du bor kortvarigt, i nær afstand til, hvor du skal være, og selvom du selvfølgelig har brug for grundlæggende funktioner som sanitet, er du måske villig til at gå på kompromis med andre kvaliteter såsom færdige fortove eller afstand til et supermarked. At kunne eksperimentere og potentielt skalere op til permanente boliger til familier er interessant. Vi lærer, mens vi går, og projekter som dette viser vejen.

'Lev mere med mindre: de bedste ting i livet er ikke ting', det er mottoet for CPH Village, repræsenterer en skiftende tankegang omkring individuelt forbrug, der er på linje med ”nudging”-teorien om bæredygtig planlægning og infrastruktur.

- Vi skal bo mindre og bruge færre ressourcer, afslutter Camilla van Deurs.

Kom med til Faaborg, hvor historiske hospitalsgange er blevet til et moderne bofællesskab

Billede 4

CPH Village i København. Fotokredit: CPH Village

Om Camilla van Deurs

Som alumne fra Kunstakademiets Arkitektskole har Camilla van Deurs siden udviklet sin ekspertise inden for urbant design og masterplaner på en række internationale projekter i Stockholm, Oslo og Aarhus såvel som i Melbourne, New York og Toronto samt en PhD i boligbebyggelsers uderum. I mere end ti år arbejdede hun hos Gehl, den københavnske tegnestue med fokus på urban strategi og design grundlagt af Jan Gehl, byplanlægningspioneren med mennesket i fokus.

Tegnestuen har mottoet 'Making city for people'. Hun er engageret i en menneskecentreret tilgang til arkitektur, som centrerer sig omkring det offentlige rum og det offentlige liv, og til Københavns udvikling som en bæredygtig og emissionsfri hovedstad. Siden 2019 har hun været Københavns stadsarkitekt.

 

Om bogen ’Vejen til en mere bæredygtig urbanisering’

Interviewet med Camilla van Deurs er fra den nye bog ’Vejen til en mere bæredygtig urbanisering’, hvor vi i VELFAC har bedt en række fremtrædende og anerkendte arkitekter om at fortælle, hvordan de tænker og arbejder for at skabe de bedste arkitektoniske rammer for mennesker i områder med høj befolkningstæthed.

 

Emner: Byggeri, VELFAC, Arkitektur

Populære artikler

Seneste artikler

Emner

Tilmeld nyhedsbrev