Vi giver dig her et par værktøjer, så du nemt kan rådgive boligejeren om, hvilke vinduer der passer bedst til både bolig, designønsker og dagligdag. På den måde minimerer du risikoen for, at din kunde bliver utilfreds eller pludselig ombestemmer sig.
Hvilke vinduer passer egentlig til huset? Det spørgsmål stiller mange boligejere sig selv. Vinduerne har nemlig afgørende betydning for husets udseende og funktionalitet. Netop derfor giver valget af vinduer – fx i forbindelse med en vinduesrenovering – ofte anledning til en række overvejelser. Vores salgsdirektør Trine Thomsen forklarer:
- Der er uden tvivl mange faktorer, der spiller ind på valget af vinduer. Boligejeren skal nemlig forholde sig til alt fra udluftning og luftcirkulation til vinduets placering i forhold til solens stråler. Dertil kommer boligejeren ikke ude
nom at få sine personlige smagspræferencer i spil. Som tømrer kan du skabe overblik og tryghed omkring processen, når du fra starten står klar med professionel vejledning om mulighederne.
Brug udtryksguiden fra VELFAC som dialogredskab
Den digitale udtryksguide fra VELFAC er et af de værktøjer, du kan bruge i din snak med kunden. Udtryksguiden giver svar på mange af de spørgsmål, boligejeren skal forholde sig til i jagten på nye vinduer:
- At købe vinduer er en stor beslutning og i mange tilfælde en stor udskrivning, så du har en vigtig opgave i at hjælpe boligejeren til at træffe sit valg på det mest oplyste grundlag. Dermed minimerer du også risikoen for, at boligejer pludselig ombestemmer sig eller bliver utilfreds med de valgte vinduer, fastslår Trine Thomsen.
⇒ Download udtryksguiden til boligejere
Boligejeren kan få inspiration i ro og mag
Hvis boligejeren har brug for ekstra input, kan du med fordel anbefale boligejer at orientere sig i vores store katalog Vinduer for livet. Kataloget stiller blandt andet skarpt på, hvilke VELFAC vinduer der matcher forskellige boligtyper. Trine Thomsen uddyber:
- Hvis boligejeren har vanskeligt ved at finde hoved og hale i de forskellige muligheder og vinduestyper, kan Vinduer for livet være en kærkommen hjælp. Kataloget giver inspiration til at træffe det rette vinduesvalg med udgangspunkt i boligens byggestil og dykker desuden ned i vores produktserier.
- Både vores katalog Vinduer for livet og udtryksguiden er nyttige inspirationskilder og redskaber, som du kan bruge til at gøre vinduesvalget håndgribeligt for boligejeren, inden den endelige beslutning bliver truffet. Det mindsker risikoen for forkerte eller mindre optimale valg, så du også får den optimale start på vinduesopgaven, slutter Trine Thomsen af.