Professor påpeger potentialet for natur og plantevækst i bymiljøer

Byerne står for 70 procent af den samlede CO2-udledning, og bygningerne for de 39 procent af dem. Derfor har det stor betydning, hvordan vi designer og håndterer byområder nu og i fremtiden.

Naturbaserede løsninger, hvor natur og plantevækst tilføjes til menneskelige miljøer, gør byerne sundere og ikke mindst har de en positiv indvirkning på bæredygtighed og biodiversitet. Med den rette fremgangsmåde er der fordele for byer, mennesker, samfund og planeten. Strategierne kan spænde lige fra at plante et enkelt træ til at udvikle en komplet grøn infrastruktur i byen.

- Den ultimative naturbaserede løsning er et træ, fordi det giver os alle de vigtige fordele. Naturen kan hjælpe os med at tilpasse byer til klimaændringer, fremme folkesundhed og kontrollere forurening. Den tilbyder et alternativ til tekniske løsninger, fortæller Cecil Konijnendijk og fortsætter:

- Nogle synes, at det er vanskeligt at arbejde med plantevækst, fordi den er svær at specificere i modsætning til en konstrueret løsning, hvor du ved præcis, hvad du har med at gøre. Men der er mange fordele ved grønne løsninger. Hvis du tilføjer grønne områder for at nedkøle et område, vil det også medføre andre fordele, i modsætning til en kunstig løsning, der udelukkende skaber skygge.

En tommelfingerregel for træer

3:30:300. Sådan lyder Cecil Konijnendijks tommelfingerregel for minimumsmængden af træer i urbane områder. Tallene dækker over, at der skal være mindst 3 træer, der er synlige fra dit hjem, mindst 30 procents trædække i dit nabolag og højst 300 meter til en offentlig park eller et grønt område.

- Det handler om, hvordan vi bringer naturen helt hen til folks dørtrin i form af fysisk natur, omgivende natur og brugbar natur. Hvis du har 30 procents trædække i dit nabolag, vil du opleve flere fordele, når det kommer til sundhed og også til nedkøling. Under Covid-pandemien lærte vi, hvor vigtigt det var at bevare forbindelsen til naturen, siger han.

Reglen er designet til at være let at huske og desuden enkel at implementere og monitorere. Det skal give urban begrønning mulighed for at forgrene sig ind i arbejds- og boligmiljøer. Cecil Konijnendijk fortæller:

Men hvor let er det at implementere urban begrønning - og 3:30:300 - i de tættere bebyggede byer rundt om i verden?

Cecil Konijnendijk anbefaler en såkaldt akupunkturmetode, og her nævnes ’The tiny forest’-bevægelsen som et eksempel. ’The tiny forest’ er en hurtigtvoksende skov, baseret på en metode til skovforvaltning, der blev udviklet i 1970'erne af den japanske botaniker Akira Miyawaki. - Man bruger et område så lille som en tennisbane – det kan være en skolegård eller en del af et hospital - og så planter man en lille skov der. Der er altid plads, selv i tæt bebyggede byer. Du har gårdhaver, du har tage, steder, hvor du stadig kan gøre noget, siger Cecil Konijnendijk og tilføjer, at det straks er sværere at opnå de 30 procents trædække: - Det er klart, at det kan være svært i nogle områder, så det er en ba-lance. Men teknologisk kan vi gøre så meget mere nu, når det kommer til at tilføje plantevækst til bygninger og mure. Vi er blevet klogere på, hvordan man dyrker træer under meget trange forhold, så mulighederne er der. De er bare mere udfordrende.

Bliv også klogere på, hvordan vinduer kan bidrage til samspillet mellem natur og arkitektur

Fremtidens arkitekter bliver grønnere

Selvom der fortsat er modstand mod naturbaserede løsninger, er der samtidig en stigende tilslutning blandt arkitekter og ingeniører, mener Cecil Konijnendijk. Han ser flere og flere profilere sig som grønne arkitekter, hvor det ikke handler om landskabsarkitektur, men om bygningers funktionalitet, og hvordan grønne områder kan forbedre bygninger:

- Det kan være ved at nedkøle og spare energi eller ved at skabe et rekreativt grønt miljø inde i bygningen. Meget er drevet af teknologiske fremskridt og bevidstheden om, at vi kan bygge på en mere klimavenlig eller klimaneutral måde, siger Cecil Konijnendijk, der ser optimistisk på fremtiden:

- Træer og begrønning er nu en fast del af byplanlægning. Da jeg lancerede 3:30:300 i februar 2021, var jeg overrasket over, hvor stor interessen var fra politikere, arkitekter, byplanlæggere og ingeniører. Det gav mening for dem med en standard, en retningslinje, som de kan arbejde med i deres planlægning. Nu er det mere udbredt, end det nogensinde har været, i hvert fald i min karriere, og det er meget opmuntrende.

Hent vores Lookbook ”Architecture for Life”, hvor anerkendte arkitekter giver deres bud på, hvordan vi kan sikre de bedste arkitektoniske rammer i byerne