Fremover har du altid nem, hurtig og fri adgang til al relevant info om de VELFAC løsninger, du leverer. Vi har nemlig opgraderet vores produktdatabase, så du meget nemmere finder præcis de oplysninger, du leder efter – uanset om du står med mobilen eller din tablet på byggepladsen eller sidder foran computeren på kontoret.
Når du skal bruge oplysninger om dine vindues- og dørløsninger fra VELFAC, behøver du nu blot at gå ind på vores produktdatabase. Så er du altid kun få klik fra at finde præcis den info, du er på jagt efter. Salgschef Peer Bertelsen forklarer:
- Vi har opgraderet vores produktdatabase, så du får nemt og hurtigt overblik. Opgraderingen betyder, at du kan bruge databasen, hvad enten du står med din mobil eller tablet i hånden eller sidder foran skærmen. Det gør, at du både sparer tid og får en nemmere hverdag, når du fx skal rådgive din kunde om tekniske detaljer som eksempelvis maksimalstørrelsen på en specifik dør- eller vinduesløsning. Du behøver kun at lede ét sted for at finde al relevant produktinfo.
Find alt du har brug for 24-7 – uanset hvor du er
Vores opgraderede produktdatabase er intuitivt designet for at minimere den tid, du skal bruge på at finde specifikke informationer om dine vinduer og døre. Du kan hurtigt klikke dig frem via menuen til venstre eller den illustrerede oversigt, eller også kan du bare bruge søgefunktionen øverst, hvis det skal gå endnu hurtigere.
Ud over en komplet oversigt over alle produkter fra VELFAC, inkl. detaljer som greb, åbne-/lukke-funktioner og fyldninger, finder du en hel sektion med mulighed for fri download. Her finder du al dokumentation fra system-snittegninger til montagevejledninger og udbudsbeskrivelser. På den måde har du altid de vigtige dokumenter lige ved hånden, uanset hvor du befinder dig.
Desuden er databasen forsynet med et infocenter om generelle emner, der relaterer sig til vinduer og døre. Her finder du korte forklaringer på fagudtryk og energi-værdier, ligesom du fx kan blive klogere på brandredningsåbninger og vinduets CPR-nr.
- Med den opgraderede produktdatabase har du et komplet informationsværktøj ved hånden, som du kan bruge, uanset om du står ude hos kunden eller er på kontoret. Samtidig har du som altid mulighed for at tage direkte kontakt til os og få råd og vejledning, hvis du har behov for det, runder Peer Bertelsen af.
Skal du bruge vinduesinspiration til dine kunder? Så brug vores digitale udtryksguide, næste gang du er på kundebesøg