Nyheder og aktuelt til professionelle

Terrassedør åbner nye muligheder for støjdæmpning

02. juli 2020

_S5A7730-1

Du kan nu få alle fordelene ved en VELFAC 200 ENERGY terrassedør i dit næste byggeprojekt – kombineret med mulighed for tunge lydglas i døren. Vores nye terrassedør øger den maksimale rammevægt med 25 kg, samtidig med at rammeprofilet fra VELFAC 200 ENERGY serien bevares.

Støj er et omdiskuteret emne i byggeriet, hvor især dæmpning af trafikstøj stiller høje krav til vinduer og døre. Det har fået flere til at efterspørge en terrassedør med de samme fordele, som VELFAC 200 ENERGY serien giver, kombineret med mulighed for tunge lydglas, som sikrer det indendørs støjniveau.

- Der er stort fokus på støj i byggeriet, og når man skal overholde kravene til det indendørs støjniveau, enten når man renoverer eller bygger nyt, er det en god idé at anvende vinduer med lyddæmpende glas. Derfor har vi udviklet vores nye terrassedør, som kan klare den tungere glasopbygning, som lyddæmpende glas kræver, fortæller vores tekniske chef, Peter Krogh.

Vores nye terrassedør har det samme rammeprofil, som vi kender fra VELFAC 200 ENERGY serien, men den maksimale rammevægt er øget med 25 kg. Terrassedøren giver både optimal udnyttelse af dagslyset og solens energi inden døre, et smalt og enkelt moderne design samt VELFAC funktionsruder, der er testet og godkendt efter en række nationale og europæiske standarder.

Fleksibel justering og høj kvalitet  
Med den nye terrassedør har vi imidlertid ikke kun ændret på den maksimale rammevægt. Der er også tilføjet nye justérbare skjulte hængsler i siderne, som gør det nemmere at justere døren op og ned for at sikre tætheden.

Den nye terrassedør kan bruges både som enkeltstående terrassedør og som del af den samlede vindues- og dørløsning rundt om hele huset, der ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller udtryk. Peter Krogh uddyber:

- Set indefra er bundstykket på 24 mm det samme som på vores skydedøre i VELFAC 200 ENERGY serien. Terrassedøren er derfor også egnet til at kombinere med en skydedør til at skabe optimal sammenhæng mellem ude og inde med helt rene og enkle linjer.

Læs mere om terrassedøren her

Emner: Æstetik og design, Presse, Nyheder, Energivinduer, Energibesparelse, Terrassedøre

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev