Nyheder og aktuelt til professionelle

Ingen lugt eller farlig kemi: VELFAC runder 20 år med Indeklimamærket

26. marts 2021

06_BIG_DONG_Dortheavej_Image20by20Rasmus20Hjortshoj

Som noget helt særligt har VELFAC i over to årtier kunnet dokumentere, at vores vinduer har lav afgasning, og hverken afgiver farlige stoffer eller generende lugte.

Kun få danske materialeproducenter kan bryste sig af at have været medlemmer af Dansk Indeklima Mærkning i lige så lang tid som VELFAC. Siden år 2000 har vi nemlig været medlem af den frivillige mærkningsordning, som beviser, at vores vinduer har lav afgasning og hverken afgiver farlige stoffer eller generende lugte.

- At en enkeltproducent har været indeklimamærket i over 20 år er ret unikt. For 25 år siden, da indeklimamærket blev grundlagt, var der ikke det samme fokus på indeklima, som der er i dag. Så VELFAC var virkelig first mover, fortæller Amanda Bonnerup. Hun er konsulent hos Teknologisk Institut, som står for at opretholde ordningen.

Når VELFAC i over to årtier har kunnet pryde sig med det lille grønne mærke, skyldes det, at vi fra et uafhængigt laboratorie kan dokumentere, at vores vinduer er med til at sikre et godt indeklima hos brugerne

03eqy050

Mærket fokuserer på det færdige produkt

Indeklimamærket fokuserer nemlig på det færdige produkts påvirkning af omgivelserne, når det er i brug. Det står i modsætning til traditionelle miljømærkninger, som ser på miljøpåvirkninger under produktionen.

- Indeklimamærket er et bæredygtighedsmærke, som refererer til social bæredygtighed. Det fokuserer ikke på selve produktionen, som andre miljømærkninger gør, men derimod på, at det færdige produkt skal være med til at skabe et miljø, hvor mennesker kan leve uden at blive syge, lyder det fra Amanda Bonnerup.

Godt indeklima redder liv

Og der er god grund til at prioritere et sundt indeklima. Ifølge Sundhedsstyrelsen har en ekspertgruppe regnet ud, at indeklimaforurening hvert år koster EU-landene to millioner leveår. Alene herhjemme tager dårligt indeklima hvert år 22.000 sunde leveår fra danskerne.

Derfor tæller indeklimaet også med i det samlede regnskab, når en bygning herhjemme skal bæredygtighedscertificeres med for eksempel DGNB.

- Der har længe været et stort fokus på bæredygtighed, hvor indeklimamærket har spillet en mindre rolle. Men det er ved at ændre sig. Indeklima får større og større betydning, og det er en god ting. For det har stor betydning for vores ve og vel, siger Amanda Bonnerup.

Haus MF_MG_1986_beskaeret

Et godt indeklima bidrager til FN’s verdensmål:

Fordi så mange mennesker jorden over lider som følge af indeklimaforurening, er det en del af FN’s verdensmål at reducere antallet af dødsfald relateret til dårligt indeklima markant inden 2030.

Som producent af indeklimamærkede produkter med lav afgasning, bidrager vi til indfrielsen af verdensmålene. Det drejer sig især om det tredje og det tolvte verdensmål, der handler om sundhed og trivsel og ansvarligt forbrug og produktion.

Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning, som er en garant for, at byggematerialer, møbler og inventar ikke forurener deres omgivelser med afgasning af skadelige stoffer eller generende lugte. Indeklimamærket stiller derfor store krav til produktet i dets brugsfase og omfatter produkternes påvirkning af luftkvaliteten i indeklimaet. Én ting er ind­hold­et af kemiske stoffer i produktet, noget andet er, hvilke stoffer der fri­gives til luften. Et indeklimamærket produkt har gennemgået en omfattende prøvning og har dokumentation for afgivelsen af kemiske stoffer til luften.

”Indeklimamærket” er ordningens logo og det synlige tegn på, at produktet overholder kravene. Indeklimamærket giver point, når en bygning skal bæredygtighedscertificeres.

dk-gs

Emner: Indeklima, Nyheder, DGNB, Vinduer

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev