Nyheder og aktuelt til professionelle

Vinduer inviterer det søde liv indenfor i Sukkerkvarteret

16. december 2022

VELFAC, Sukkerkogeriet, topbanner

Nye og renoverede boliger trækker tråde til fortiden, efter det gamle sukkerkogeri i Odense stod overfor en forvandling. Creo Arkitekter havde nemlig fået til opgave at omdanne de tidligere fabriksbygninger til lejligheder og rækkehuse på den centrale placering i byen. Vi har leveret vinduerne, der inviterer dagslyset ind i de nye boliger.

Det er et ældre byggeri, der er blevet renoveret i Odense. Sukkerkogeriets gamle bygning har nemlig huset næsten 100 års drift siden opførelsen i 1873. Efter produktionen stoppede i 1970, har de gamle industribygninger lagt lokaler til både erhverv og kultur i form af Odense Teater samt det populære legeland Løvens Hule.

I dag er tiden kommet til et boligeventyr for det forhenværende sukkerkogeri, der ud over at rumme 32 rækkehuse er blevet udvidet med 74 lejligheder. Danica Ejendomme er bygherren bag projektet, mens de lokale Creo Arkitekter har stået for de visuelle visioner.

Her var det vigtigt at finde balancen mellem det nye og det gamle, så der var harmoni med omgivelserne. Renoveringen har krævet særlige hensyn for at kunne bevare den originale arkitektur, men alligevel er det lykkedes at tilføre byggeriet et mere moderne udtryk.

Læs også, hvordan et tidligere sygehus blev omdannet til boliger i Faaborg.

Sukkerkogeriet 1

Dagslys danner rammerne om det søde liv

For at gøre boligerne klar til indflytning har det naturligvis været nødvendigt at foretage en større renovering af de gamle fabriksbygninger. I den forbindelse er vores tidløse vinduer VELFAC 200 blevet brugt i samspil med det originale, industrielle look. De populære vinduer er nemlig ikke kun gode til nybyggeri, men i særdeleshed også til renoveringer.

Med de smalle rammer giver VELFAC 200 plads til et større glasareal, og dermed byder de nye vinduer masser af lys indenfor. Samtidigt giver det enkle design plads til, at historien fra de gamle fabriksbygninger stadig kan stråle igennem, så byggeriets ånd bevares.

Og fastholdelse af stedets ånd var også et afgørende element for arkitekterne bag renoveringen:

- Et vigtigt fokus i byggestilen har været at holde den tro mod stedets historie og sjæl og gøre det enkelte byggeri til noget særligt, fortæller Creo Arkitekter.

Oplev, hvordan arkitektur og historie blev forenet i indre København.

Sukkerkogeriet 2 beskåret  

Vinduer i høj kvalitet sikrer fremtiden

Ud over at give plads til at lade historien skinne igennem er VELFAC 200 også et oplagt valg til renoveringsprojekter grundet sine høje standarder:

- VELFAC 200 lever fuldt ud op til alle nutidens krav til både miljø, sikkerhed og ikke mindst energi, fortæller vores salgskonsulent Kenneth Hansen. Han fortsætter:

- Det gennemtestede vinduessystem er langtidssikret med en mærkning i energiklasse A samt 10 års garanti. Sukkerkogeriet er et godt eksempel på, at denne vinduesløsning også er et godt valg til renoveringer, hvor vinduerne på fineste vis forener nyt og gammelt.

Der er således mange fordele ved VELFAC 200, der kan fås i en lang række farver og med forskelligt tilbehør.

Dyk selv ned i mulighederne med VELFAC 200 her.

 

Emner: Renovering, Nyheder, VELFAC, Dagslys

Populære artikler

Seneste artikler

Tilmeld nyhedsbrev