Ifølge Paul Rogers står arkitekter og projekterende overfor en både vigtig og udfordrende opgave i de tætbefolkede byområder, hvor dagslyset hele tiden får sværere vilkår, når det handler om at finde vej ind i det byggede miljø.
Byerne bliver tættere, og vi bor flere og flere side om side, og derfor bliver det en større udfordring at sikre optimal dagsbelysning i det urbane bybillede. Med andre ord kræver det hele tiden mere at udvikle en effektiv dagslysstrategi for byggeriets arkitekter og projekterende.
Det er ikke bare afgørende at overholde regulativerne i bygningsreglementet, men også at betragte dagslys ud fra et bredere perspektiv. Vi skal i højere grad anerkende dagslysets rolle i forhold til æstetiske og komfortable indendørs miljøer for bygningens brugere. Sådan lyder det fra Paul Rogers, der er Daylight Certification Manager hos ACC Glass and Facade Consultants i Stockholm.
Dagslyseksperten understreger, at dagslys spiller en afgørende rolle i forhold til stedsspecifikt og bæredygtigt bygningsdesign og deler her sine perspektiver på effektive dagslysstrategier i det urbane bybillede.
Se videointerview med Paul Rogers og hør mere om hans visioner om dagslysoptimering
Mindre afstand - mindre lys
En god dagslysstrategi udnytter den skiftende dagslyskvalitet, der gør sig gældende på en specifik lokation. Men hvordan kan det være, at det bliver sværere at sikre en optimal dagsbelysning i det urbane bybillede?
Lovgivning om lys kan sikre dagslys til alle
Ifølge Paul Rogers er kvaliteten af lyset – og lovgivning om påkrævede minimale niveauer af det – afgørende for at sikre byens borgere adgang til dagslys. Særligt dem, der bor i de mest tætbefolkede områder.
- Når det kommer til dagslys, er det nødvendigt med en lovgivning, der beskytter beboere i nye bygninger. Men også med en lovgivning, der beskytter beboere i eksisterende bygninger påvirket af byudvikling. Og denne lovgivning skal naturligvis følges op af myndighederne.
Desuden er det vigtigt at være både ambitiøse og realistiske i forhold til mængden af dagslys:
- Vi ved af erfaring, at det er klogt ikke kun at lovgive om, men også at håndhæve minimumsbestemmelsen for dagslys i bygninger. Men enhver regulering skal følges af en forståelse for kontekst og begrænsninger i, hvordan reguleringerne skal anvendes, siger Paul Rogers og fortsætter:
- På samme måde skal vi også være påpasselige med at være for ambitiøse med, hvad vi betragter som den nedre grænse for en acceptabel mængde af dagslys. Dette har været problemet med den europæiske dagslysstandard EN 17037:2018, hvor de anbefalede niveauer af dagslys langt overstiger det, der generelt er tilgængeligt i vores bygningsmasse - i det mindste i Nordeuropa.
- Resultatet er, at den europæiske dagslysstandard i praksis ikke har haft den ønskede effekt. Derfor er det klart en fordel, at ambitionsniveauet afspejler vores kulturelle forventninger til dagslys. At fastslå dette niveau er ikke let, men kræver yderligere forskning.
Læs også, hvordan en dansk dagslysekspert arbejder med dynamiske lysforhold
Lysere fremtidsudsigter: Sundhedsfordele ved dagslys
Ifølge dagslysspecialisten kræver det frem for alt politisk vilje at lovgive om lys:
- Politisk vilje har afsæt i en generel forståelse af nødvendigheden af dagslys for menneskers sundhed. En bred forståelse blandt befolkningen vedrørende sundhedsfordelene ved dagslys er nemlig afgørende, når det handler om at sikre, at byer er designet med lige adgang til dagslys.
Også inden for forskningen er der fokus på dagslysets indflydelse på menneskets sundhed, både i forhold til trivsel, produktion af D-vitamin og energiniveauer, samt hvordan det påvirker koncentration og produktivitet i såvel uddannelsesmiljøer som på arbejdspladser.
- Jeg er bare en praktiker, men min grundlæggende forståelse er, at dagslys er afgørende for en sund døgnrytme og søvncyklus, hvilket har vidtrækkende positive konsekvenser for menneskers sundhed, lyder det afrundende fra Paul Rogers.