Praktisk træning i montage og justering af vinduer er efterspurgt blandt landets tømrere. Derfor følger vi nu op på forårets populære træningsdage, så du kan blive endnu skarpere til vinduesarbejdet ude hos dine kunder.
En af de problemstillinger, der i høj grad optager tømrerne, når det gælder vinduer, er montagen. Her viser en nylig undersøgelse fra VELFAC blandt ca. 1300 tømrere, at det især er rådgivning om vinduesmontagen og den efterfølgende justering af vinduerne, der efterspørges af de udførende.
VIDSTE DU DET: Inspiration er tømrerens vigtigste produkt
Vi inviterer indenfor til heldagstræning
Tendensen underbygges af de gode erfaringer, vi har fra forårets arrangementer med fokus på praktisk træning i vinduesmontage. Det var så stor en succes, at næsten alle arrangementer blev fuldt booket op. Vi fortsætter derfor med en række nye heldagsarrangementer hen over efteråret:
- Vi fik utroligt mange positive tilbagemeldinger, og deltagerne var især glade for, at det var de praktiske problematikker, der var i fokus. Som flere påpegede, er det altid bedre at lave fejlene ude hos os frem for hos en kunde, hvor det hurtigt bliver dyrt at skulle lave tingene om.
Det fortæller salgschef i VELFAC Peer Bertelsen og understreger, at emnerne til træningsdagene er valgt ud fra, hvad vi til daglig oplever, at tømrerne spørger om og ønsker hjælp til:
- Det kan fx også dreje sig om opklodsning eller fugning, hvor der ofte opstår usikkerhed om de rette løsninger. Som producent og leverandør har vi mange årtiers erfaring fra byggerier i alle skalaer, og den viden er det vigtigt, at vi også får formidlet videre til dig, så du som tømrer bliver bedst muligt rustet til arbejdet.
LÆS OGSÅ: Sådan får du styr på tilbagelagte fuger
Både håndværk og forretning på programmet
For at sikre optimalt udbytte er antallet af deltagere per arrangement begrænset til ca. 12. Det gør, at alle får mulighed for at prøve kræfter med vinduesmontagen og justeringen af vinduerne i praksis.
Men selv om træningsdagene har fokus på de praktiske problemstillinger, bliver der også undervist i regler og krav fra myndighederne, som har betydning for vinduesarbejdet, forklarer Peer Bertelsen.
- Et emne, der også vil blive taget op, er forventningsafstemning. Vi ved fra vores daglige dialog med tømrere i hele landet, at service er en af de vigtigste konkurrenceparametre. Her spiller forventningsafstemningen en stor rolle for, om din kunde føler sig i trygge hænder fra starten, siger han.
Træningsdagene for tømrere afholdes hos VELFAC i både Skovlunde og Ringkøbing i løbet af oktober, november og december. Pladserne besættes efter ’først til mølle’-princippet.