Det var en meget mørk og kold villa, som Rikke Bandholm og hendes mand skrev under på at købe i den eftertragtede Horsens-bydel Stensballe tilbage i efteråret 2013. Parret var derfor ikke i tvivl om, at der skulle ske noget med villaen, da nøglerne til deres nyerhvervede 70’er villa var blevet udleveret.
En væltet mur mod syd og indsætning af nye vinduer og skydedøre fra VELFAC forvandlede familien Bandholms mørke villa i Horsens til deres drøm om en lys bolig med let adgang til haven.
Med ombygningen har hjemmet fået et nyt kernerum, hvor familien bruger det meste af deres tid, og huset og haven er smeltet sammen til ét sammenhængende opholdsareal, hvor naturen udnyttes til fulde, og hvor de hidtil dårligt udnyttede og mørke kvadratmeter indenfor har fået helt ny værdi.
"Det er jo et helt nyt hus, vi har i dag. Stuen var så utrolig mørk før, fordi der var helt lukket af mod syd. Så set i bakspejlet var det den helt rigtige løsning at få revet den mur ned og erstattet hjørnet med nye vinduer og skydedøre. Hus og have hænger bare meget bedre sammen nu," forklarer Rikke Bandholm.
Få mere inspiration: Se hvad andre har gjort
Besøg i VELFAC udstillingen i Horsens
Husets beliggenhed i Stensballe bare få hundrede meter fra Horsens Fjord var det, som Rikke Bandholm og hendes mand i første omgang forelskede sig i. Men for at få den mørke 70’er villa til at leve op til den skønne beliggenhed, tog parret kontakt til tømrervirksomheden JA-Vinduer for at undersøge forskellige muligheder.
I forbindelse med besøget i VELFAC udstillingen i Horsens faldt familiens valg på minimalistiske vinduer og skydedøre til hele huset af typen VELFAC 200 til ombygningen ud mod den sydvendte have. Den efterfølgende proces gik ifølge Rikke helt problemfrit, og kort efter havde familien derfor nærmest fået et helt nyt hus.
"I udstillingen hos VELFAC fik vi set på de mange muligheder for, hvordan vi kunne erstatte de gamle, mørke vinduer. Og da vi ret hurtigt havde bestemt os, så gik der faktisk kun 2-3 uger, fra vi fik leveret vinduer og skydedøre, til huset var som forvandlet," siger Rikke Bandholm, der sammen med familien flyttede fra Tranbjerg i det sydlige Aarhus.
Fuld udnyttelse af huset
Huset bliver i dag udnyttet til fulde af Rikke, hendes mand og deres tre børn, og nu er de "nye" kvadratmeter i forbindelse med ombygningen pludselig blevet dem, som familien benytter allermest.
"Efter vi har fået lyset ind fra syd, så bruger vi praktisk talt ikke vores oprindelige spisestue mod nord mere. Nu sidder vi i stedet næsten altid og spiser og hygger med vores børn i det nye hjørne - og det er faktisk både om sommeren og vinteren. Når vejret så er til det, åbner vi selvfølgelig skydedørene op, og så kommer haven jo bare helt ind i huset. Det er virkelig skønt at kunne," understreger Rikke Bandholm, inden hun fortsætter:
"I dag har vi fået det dejlige, lyse hus, som vi drømte om, og hvor vi alle sammen altid har nem adgang haven."Rikke Bandholm