Sådan holder du på varmen: 7 råd til efterisolering af dit bolig

Efterisolering af boligen er blevet et efterhånden standardiseret svar på de udfordringer, man sidder med som boligejer i et ældre hus. I dag er der helt andre krav til nybyggeri og særligt til mængden og måden, der isoleres på. Her er BR18 gældende, som er bygningsreglementet, der er bestemmende for, hvordan og hvorledes nye huse skal konstrueres og bygges.

Har du et ældre hus, kan det godt være en rigtig god idé at se det efter i sømmene. Fosser varmen ud, kan der være gode penge at spare her og nu på varmeregningen, hvis du får efterisoleret dit hus, så det gennemgribende er i bedre forfatning og er mere modstandsdygtigt i vind og vejr.

Men hvordan finder du ud af, om din bolig bør efterisoleres? Og hvordan bærer du dig ad?

Efterisolering af bolig - herunder efterisolering af væg og loft

1. I første omgang handler det selvfølgelig om at få tjekket op på dit hus. Der findes masser af firmaer, der kan se dit hus efter i sømmene og give dig en analyse af efterisoleringsbehov og holde det op imod din varmeregning – og mange af dem gør det gratis og uforpligtende. Er dit hus fra før 2010, er det bygget efter andre gældende standarder. Er det fra 80'erne eller tidligere, kan det være en rigtig god idé at få det efterisoleret fra kælder til kvist.
   
   
2. I de fleste tilfælde vil det kunne betale sig at efterisolere, inden du skifter til en billigere varmekilde. Efterisoleringen kommer sjældent dårligt tilbage. Til gengæld vil du have et bedre overblik over, hvad du egentlig har brug for, når du først har fået styr på isoleringen. Skifter du blot til en billigere varmekilde, udnytter du ikke det fulde potentiale, og der vil unægteligt gå varmekroner tabt, hvis vægge og lofter ikke er tilstrækkeligt isoleret.

3. Hvis økonomien ikke rækker til at få efterisoleret hele huset på én gang, bør du prioritere de rum, hvor familien opholder sig mest. Du kan få det udført i etapper, som du sparer på varmebudgettet og lægge de penge til side, som du ellers havde budgetteret med til varme og energi. Jo før, jo bedre. For hver eneste dag er der måske halvtomme hulrum, hvor varmen kan sive ud - og det samme gælder loftet.
   
   
4. Netop hulmursisolering kan i rigtig mange tilfælde betale sig, og ofte vil investeringen tjene sig hjem på få år, hvis huset ikke er ret godt isoleret i forvejen. Du kan finde ud af, om dit hus er isoleret i hulmuren ved at få en virksomhed til at se på opgaven og komme med deres vurdering af det eventuelle omfang.
   
   
5. Få tjek på tykkelsen af isoleringsmaterialet på dit loft. Det er sandsynligt, at dit loft er en stor kilde til varmetab, og et ekstra lag mineraluld er en af de billigste måder at efterisolere huset på. Blandt andet fordi du ganske nemt kan gøre det selv. Husk, at det oftest er en god idé at montere en dampspærre, hvis du bruger mineraluld – ellers risikerer du, at der opstår råd, mug eller skimmelvækst. Er der fx kun 100 mm isolering i loftet fra datidens byggeri, er der et spænd på op mod 300 mm isolering sammenholdt med mængden i lavnergihuse.
   
   
6. Undersøg tilgængelige varmerør – er de ikke isoleret, giver de et stort varmetab. Udgiften til isoleringen vil tjene sig hjem i løbet af meget kort tid. Her pakker man rørene ind i isolering, således at varmen løber i rørene og ikke har så nemt ved at udledes gennem dem. 
   
   
7. Undersøg dine vinduers tilstand. Hvis dine vinduer er gamle, vil det i mange tilfælde kunne betale sig at skifte dem ud med nye energivinduer. Hvis dine vinduer er forholdsvis nye – omkring 20 år eller nyere – vil det sjældent kunne betale sig i forhold til besparelsen på varmeregningen. I og med at fladen på ruderne er store og dækker en maks-flade af huset, kan det have stor effekt på dit varmebudget, såfremt det ikke er udstyret med energioptimerede vinduer.