Skip to content

Tips og gode råd til boligejere

Dame og mand sidder sammen, og finder inspiration i et Vinduer for livet katalog.

Tilbud på vinduer - det skal du holde øje med

Skal du have et tilbud på vinduer, er der nogle ting, du bør holde øje med. De fleste boligejere foretrækker at indhente flere forskellige tilbud, når de skal foretage større renoveringer på huset – eksempelvis i form af nye vinduer. Og det er en god idé, for på den måde kan du bedst sikre sig, at du får det rigtige produkt til den rigtige pris.


Få råd og vejledning til dit vindueskøb Kontakt os i dag
+
Få råd og vejledning til dit vindueskøb Kontakt os i dag

Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at du sammenligner de forskellige tilbud på de rette præmisser. Det er nemlig langt fra givet, at det billigste tilbud også ender med at koste mindst, ligesom det er afgørende, at du er helt sikker på, at der rent faktisk er tale om sammenlignelige produkter.

Her får du en tjekliste, der giver dig overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når du sammenligner tilbud fra forskellige håndværkere:


Er produktet det samme? Fx tilbud på vinduer i træ/alu


Et vindue er ikke bare et vindue. De kan have forskellige størrelser, et forskelligt antal glas, rammen kan udgøres af forskellige materialer, og vinduer fås i forskellige energiklasser.

Du skal derfor sikre dig, at produktet i det billige tilbud A har de samme specifikationer som det dyrere alternativ B. Hvilken type træ er der brugt, hvor mange lag glas har vinduet, og er der tale om eksempelvis trævinduer, træ/alu-vinduer eller plastvinduer på tværs af tilbuddene? De forskellige materialetyper har hver især fordele og ulemper, men du skal bare være sikker på, at du måler efter den samme målestok.


Få overblik over energien


Når du får et tilbud på nye vindue, følger der en energirapport med, som fortæller dig, hvilken energiklasse vinduet tilhører, og hvilken U-værdi det har. U-værdien indikerer, hvor godt vinduet isolerer. Energirapporten er væsentlig, for prisen på vinduer er jo mere end blot anskaffelsesprisen og tømrerens løn. Det handler også om din varmeregning i mange år fremover.

Udover U-værdien bør du holde øje med G-værdien, der fortæller, hvor meget af solens varme, der trænger igennem glasset (jo højere G-værdi, desto mere varme), samt Eref-værdien, der er et udtryk for vinduets energibalance. En positiv Eref-værdi betyder, at vinduet lukker mere varme ind, end det lukker ud.

Se vores tjekliste: Tilbud på nye vinduer

Hvad følger med i prisen?


Noget af det, der er vigtigt i forhold til den daglige brug af et vindue, er tilbehør som greb med lås eller børnesikring, ventiler, stormkroge og lignende. I rigtig mange tilfælde vil der være tale om tilkøbsprodukter, så vær opmærksom på, hvad du skal bruge, og hvad der er inkluderet i tilbuddet.

Vær også opmærksom på, hvilke dele af montagen der er inkluderet i prisen. Er der særlige forhold, der kommer i spil netop i forhold til dit hus? Spørg ind til eventuelle behov for køreplader, stilladser, lifte og lignende, og bed håndværkerne komme med en konkret liste over, hvad det kan komme til at koste ekstra.

Øvrige opgaver som eksempelvis reparation af dine lysninger, indvendigt malerarbejde og reparation af murværket efter ”fugesår” fra de gamle vinduer kan også betyde en ekstraregning, som ikke er med i det oprindelige tilbud.

Garanti og certificering

En tommelfingerregel, du ikke må afvige fra, er at købe DVV-mærkede vinduer. Dansk Vindues Verifikation er en standard, der sikrer, at det produkt, du køber, har en kvalitet og holdbarhed, der passer til det danske klima, hvor vind, vand og skiftende temperaturer kan være hårde ved vinduer.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et produkt er DVV-mærket, så spørg. Navnet VELFAC fremgår eksempelvis ikke af listen, men det skyldes, at VELFAC er DVV-certificeret under moderselskabet Dovista A/S.

De fleste seriøse vinduesproducenter på det danske marked tilbyder desuden op til 10 års garanti, men tjek op på det i hvert enkelt tilfælde.

Giv vinduesproducenten et kritisk eftersyn, når du modtager tilbud på vinduer


Husk på, at garanti og vinduets holdbarhed er én ting – noget andet er sundheden i den virksomhed, der producerer dit vindue. Måske kan du være heldig at finde et ok vindue hos en lille, billig producent, men husk på, at dine vinduer også sidder i huset om 20 år, og hvor går du hen, hvis du mangler en reservedel på det tidspunkt? 

Der kan det være en fordel at have købt sine vinduer hos en leverandør, der har en soliditet, der gør, at virksomheden med overvejende sandsynlighed også findes på markedet om mange år.


Tjek vores ejerforhold: VELFAC på den lange bane

 


Få overblik over sikkerheden

 

Vinduet er desværre et udsat element i huset, når det kommer til indbrud, og derfor er det vigtigt, at du forholder dig til indbrudshæmmende foranstaltninger. En vinduesserie som eksempelvis VELFAC Ribo har som standard en indbygget sikkerhedspakke bestående af sikkerhedslimet rude og forstærkede beslag og skråtstillede skruer. VELFAC Ribo har desuden paskvilgreb med tre lukkepunkter. Tilsammen giver det et af markedets mest sikre vinduer.

Få et prisoverslag på 24 timer

VELFAC købsguide ligger opslået på bordet.

Dit valg af vinduer har stor betydning for dig og din bolig i mange år frem. Læs vores købsguide.

Mere om
Rådgivning
Facaderenovering med nye vinduer fra VELFAC

Facaderenovering med nye vinduer fra VELFAC

Er din bolig begyndt at se lidt træt ud udefra set? Er vinduerne blevet utætte, eller trænger facaden til en opfriskning? Måske kan du mærke træk, når vinden tager fat. Så er det måske tid til at tænke på facaderenovering. Er din bolig begyndt at se lidt træt ud udefra set? Er vinduerne blevet utætte, eller trænger facaden til en opfriskning? Måske kan du mærke træk, når vinden tager fat. Så er det måske tid til at tænke på facaderenovering.
Renovering af vinduer – din guide til nye VELFAC vinduer

Renovering af vinduer – din guide til nye VELFAC vinduer

Vinduer har stor betydning for din boligs udseende, komfort og energiforbrug. Med tiden kan de originale vinduer dog blive slidte og utætte, hvilket ikke blot resulterer i varmetab og øgede energiomkostninger, men også i et dårligere indeklima. Vinduer har stor betydning for din boligs udseende, komfort og energiforbrug. Med tiden kan de originale vinduer dog blive slidte og utætte, hvilket ikke blot resulterer i varmetab og øgede energiomkostninger, men også i et dårligere indeklima.
Renovering af døre – din guide til nye VELFAC døre

Renovering af døre – din guide til nye VELFAC døre

Drømmer du om en bolig med mere dagslys, bedre komfort og lavere energiforbrug? Ønsker du samtidig en løsning, der både styrker indeklimaet og giver dit hjem et mere moderne udtryk? Med de rette døre kan du skabe et lysere, mere behageligt og langt mere energieffektivt hjem – året rundt. Drømmer du om en bolig med mere dagslys, bedre komfort og lavere energiforbrug? Ønsker du samtidig en løsning, der både styrker indeklimaet og giver dit hjem et mere moderne udtryk? Med de rette døre kan du skabe et lysere, mere behageligt og langt mere energieffektivt hjem – året rundt.
Alle artikler om Rådgivning