Tips og gode råd til boligejere

VinduesMester_CTA_1370x772
Få råd og vejledning Kontakt os i dag
+
Få råd og vejledning Kontakt os i dag

Køb af vinduer: Tjekliste med spørgsmål til din håndværker

Står du over for køb af vinduer til ny eller eksisterende bolig? Det at få monteret nye vinduer er ikke så omstændig en proces, som man måske kunne tro – og slet ikke, hvis de håndværkere, der skal udføre opgaven, er gode til deres job. Eksempelvis en VELFAC VinduesMester, som er en tømrer, der er specialuddannet i produkter fra VELFAC og derfor ved alt, hvad der er værd at vide om dem.

Rådgivning

Men derfor er der alligevel en lang række steder, hvor projektet kan køre lidt af sporet, hvis du og tømreren ikke er helt afstemte om omfanget af opgaven. Viden og kompetencer er ikke meget værd, hvis de ikke kommer i spil, og hvis du som kunde ikke føler, du får den rigtige information på det rigtige tidspunkt, kan det blive en dårlig oplevelse.

Det er derfor vigtigt, at du får afklaring om alle de spørgsmål, du har, så dit vinduesprojekt bliver vellykket. Vi har lavet et par tjeklister over de ting, du som vindueskunde typisk vil have brug for at få afklaret, når du skal vælge vinduer, sammenligne tilbud og lave en aftale med en tømrer.

Se her: Hent dine tjeklister til vindueskøbet

 

Få overblik over tilbuddet, før køb af vinduer

 

Få afklaret, hvornår du kan forvente at modtage dit tilbud. Dygtige håndværkere er ofte efterspurgte, og travlheden kan have det med at skubbe tingene. Så lav en aftale med tømreren, så du ikke går hen og bliver frustreret over ventetiden. Når tilbuddet kommer, bør du gå det grundigt igennem og sikre dig, at du er helt indforstået med alle detaljer. Er der noget, der undrer dig, skal du bede tømreren om at forklare det.


Se også tjeklisten: Tilbud på nye vinduer

Få styr på tidsplanen

 

Lav en klar aftale med tømreren om, hvornår arbejdet bliver udført og hvor lang tid, det kommer til at tage. Få rene linjer og få talt om, hvordan eventuelle forsinkelser eller uforudsete hændelser skal håndteres, så I bevarer en positiv dialog gennem hele processen – det er til alles fordel. 



Få styr på leveringen af vinduerne

 

Før tømreren monterer dine nye vinduer, bliver vinduerne leveret til din adresse. Spørg tømreren, hvornår vinduerne ankommer og spørg ind til, hvordan det konkret kommer til at foregå. Hvor meget fylder de, hvor bliver de sat af, kommer det til at påvirke din have, fordi de skal transporteres rundt om dit hus, skal du frigøre plads i carporten, hvor meget frihøjde skal der være og så videre. Der er masser af praktiske detaljer, som kan give udfordringer, hvis du ikke får nok information og kan forberede dig, inden der pludselig holder en fragtmand ved din kantsten.

Det er også væsentligt, at du får talt med tømreren om, hvornår vinduerne kommer set i forhold til, hvornår han så har tid til at komme og montere dem. Aftal med tømreren, om du skal gøre noget i forhold til eksempelvis at skærme de nye vinduer mod regn, inden de bliver monteret, og spørg også ind til, hvem der egentlig har ansvaret for materialerne, indtil de er monteret i dit hus.


Hvad er med i pakken?

 

En ting er selve vinduet, men hvad med de andre opgaver, der kan følge i kølvandet – har du overblik over dem? Det kan være, at du skal have lavet nye lysninger, eller at der kommer lidt reparation af murværket, når fugen fra de gamle vinduer skal fjernes.

Spørg også ind til, hvordan fugen kommer til at se ud, og få afklaret, hvad der kommer til at være af indvendigt malerarbejde. Hvad sørger tømreren for, og hvad skal du selv ordne? Og vil det give mening at bede tømreren løse opgaven, når han alligevel er der? Husk altid at få en pris eller et tilbud, inden du siger ja til at lade tømreren kan gå i gang med projektet. På den måde undgår du uventede udgifter.

Tip

Stil krav

 

Den overordnede huskeregel er, at du skal stille krav. Tænk på dit vinduesprojekt som noget, der løber over tid – vinduerne skal sidde i dit hus i mange år, og derfor er det yderst relevant for dig at stille en række krav til både din vinduesleverandør og din håndværksmester:

  • Spørg ind til, hvordan og hvor godt produktet er blevet testet på fabrikken

  • Kig på leverandørens historie: Er det sandsynligt, at virksomheden også eksisterer, når du på et tidspunkt måske skal bruge en reservedel?

  • Hvor meget er der tænkt på indbrudshæmmende foranstaltninger?

  • Tænk på bæredygtigheden – hvor stor en del af de brugte materialer kan eventuelt genanvendes?
Se mere Se mindre

Husk at tale om penge

 

På et tidspunkt skal du betale for dine nye vinduer, og du kan lige så godt få lavet en klar aftale med tømreren. Få afklaret, hvornår du skal betale. Skal betalingen falde, når opgaven er afsluttet, eller kommer der delbetalinger? Alle parter har en interesse i, at tingene foregår på en ordentlig måde uden rykkere og sure miner og med et godt slutresultat.

 

Tjek også: Få attraktiv finansiering



Tjek op på kvaliteten

 

Når tømreren er færdig med sit arbejde, har du forhåbentlig et endnu dejligere hus – nu opdateret med nye elegante og energivenlige vinduer og måske endda nye døre eller skydedøre. Men alle kan lave fejl, og det er vigtigt, at du tjekker arbejdet efter og sikrer dig, at tingene er i orden. Fungerer vinduerne, som de skal, og er arbejdet udført med en flot finish?

Sørg for at tage kontakt til tømreren med det samme, hvis du opdager, at noget ikke er som forventet. Hvis du er i tvivl, om arbejdet er udført godt nok, bør du rådføre dig med en uvildig fagmand. Det kan være, det koster dig lidt ekstra, men hvis det betyder, at du får rettet op på graverende fejl, kan det i den grad være pengene værd. Sørg i den forbindelse for at undersøge, hvilke rettigheder du har i forhold til garantien på vinduerne og på monteringen.

Sørg for at få en åben og ærlig dialog med din tømrer fra begyndelsen – det giver det bedste samarbejde og det bedste resultat.

Nye vinduer: Bestil en gratis opmåling

KøbsGuide_CTA_1150x820

Få gode råd til dit vindueskøb. Hent vores købsguide

Mere om
Rådgivning

Udskiftning af vinduer: Få styr på reglerne

Når du bygger nyt hus eller renoverer det gamle - eksempelvis ved at montere nye vinduer - er der en række love, bekendtgørelser og reglementer, som du skal sikre dig, bliver overholdt. Det er nemlig dig, der som husejer har ansvaret. Når du bygger nyt hus eller renoverer det gamle - eksempelvis ved at montere nye vinduer - er der en række love, bekendtgørelser og reglementer, som du skal sikre dig, bliver overholdt. Det er nemlig dig, der som husejer har ansvaret.

Besøg en VELFAC vinduesudstilling og oplev kvaliteten

VELFAC har udstillinger i både Horsens, Rødovre og Middelfart, hvor du kan se samt prøve vinduer og døre i alle vores serier. VELFAC har udstillinger i både Horsens, Rødovre og Middelfart, hvor du kan se samt prøve vinduer og døre i alle vores serier.

Montering af vinduer: 5 gode råd, inden håndværkeren kommer på besøg

Montering af dine nye vinduer er et samarbejde mellem dig som husejer og håndværkeren, og jo bedre samarbejdet er, desto større er sandsynligheden for en god proces og et godt resultat. Her er 5 gode råd til, hvordan man bedst forbereder et besøg af håndværkeren. Montering af dine nye vinduer er et samarbejde mellem dig som husejer og håndværkeren, og jo bedre samarbejdet er, desto større er sandsynligheden for en god proces og et godt resultat. Her er 5 gode råd til, hvordan man bedst forbereder et besøg af håndværkeren.
Alle artikler om Rådgivning