Fotokredit: Rasmus Hjortshøj
I hjertet af København ligger Krøyers Plads’ dybe pakhuse. Det svanemærkede projekt, der er opført af NCC Bolig og tegnet af Cobe og Vilhelm Lauritzen Arkitekter bruger bl.a. et stort lysindfald som modvægt til pakhusenes bygningsdybde, muliggjort af de særligt tilpassede VELFAC 200 vinduer og altandøre med ekstra smalle profiler.
Da Vilhelm Lauritzen Arkitekter, Cobe og NCC Bolig skulle opføre boligbyggeriet på Krøyers Plads, indledte de hurtigt en dialog med VELFAC. Det udmøntede sig i hundredvis af VELFAC 200 vinduer og altandøre, som i dag sikrer maksimalt dagslys i Krøyers Plads-projektets dybe bygninger. Pakhusene, der består af en række bygninger på op til syv etager, var ved opførslen i 2015 det første svanemærkede lejlighedsbyggeri i Danmark.
- For at maksimere lysindfaldet foreslog vi en løsning med energibesparende 3-lagsruder, ingen sprosser og ekstra smalle rammer. Vinduesprofilerne er derudover anodiserede og belagt med en mørkgylden specialfarve, der matcher resten af byggeriets stemningsfulde farvesætning, siger Ian Adams, Projekt Manager hos VELFAC. Han tilføjer:
- Hertil kommer der masser af dagslys i bygningerne fra de store altandøre, der kan åbne 180 grader for at maksimere boligernes rummelighed.
Få dagslysekspertens råd til planlægning af nordiske bymiljøer.
Fotokredit: Rasmus Hjortshøj
Vinduerne byder dagslyset velkommen i boligerne
En central opgave i det svanemærkede byggeri var at skabe sammenhæng mellem de nye boliger og resten af området – og her spiller vinduerne en afgørende rolle. Bygningerne er derfor udformet i stil med de omkringliggende pakhuse med massive volumener med dybder på helt op til 23 meter samt røde teglstenstage og -facader kombineret med detaljer i metal og mørke farver. Her har brugen af dagslys og valget af vinduer været et afgørende element for at skabe kontrast til bygningernes tyngde.
- De to største bygninger på Krøyers Plads var oprindeligt tegnet til erhverv, og det er ikke let at afstemme disse volumener til moderne boliger, hvor masser af dagslys er en forudsætning for at skabe levende rum. Vi har løst udfordringen i kraft af en høj etagehøjde samt facadeåbninger med gulv-til-loft-vinduer og altaner, der kaster dagslyset langt ind i bygningerne, fortæller projektchef og arkitekt MAA Nikolaj Harving fra Cobe og uddyber:
- Vinduesprofilerne har været prioriteret fra starten: De skulle være smalle, enkle og elegante, så vinduerne matchede resten af materialerne og var i stand til at lukke masser af lys ind. For det andet skulle vinduerne overholde de meget høje dokumentationskrav, som et svanemærket byggeri stiller.
Bliv klogere på, hvordan vinduer kan bidrage til samspillet mellem arkitektur og natur.
Fotokredit: Rasmus Hjortshøj
Kræset for hver eneste detalje
I de dybe pakhuse er der kræset for hver eneste detalje og beboerne nyder i særlig grad godt af den fantastiske udsigt, fortæller Daniel Illum-Davis, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.
- Facadeåbningerne har et stramt og elegant udseende, og dagslysberegningerne viser, at de sammen med den ekstra rumhøjde har skabt masser af dagslys inden døre. I kraft af gulv-til-loft-vinduerne ud mod vandet nyder beboerne en fantastisk udsigt, mens de via altandørene har direkte kontakt til byen, siger Daniel Illum-Davis.
Læs også, hvordan en dansk dagslysekspert arbejder med dynamiske lysforhold.
Fotokredit: Rasmus Hjortshøj