Overvejer du at skifte vinduer og døre i din bolig, er det relevant at kende en cirkapris. Den kan imidlertid være svær at fastsætte uden videre, for det kræver, at der er taget højde for en række parametre, som vi her vil komme ind på.
Lad os for eksempel tage udgangspunkt i et parcelhus fra 1970’erne, hvor der er blevet monteret 4 topstyrede vinduer, 1 topstyret vindue med fast underparti, 1 facadedør med sprosser og integreret sideparti samt 1 terrassedør med sideparti.
Alt sammen i vinduessystemet VELFAC Ribo alu med 3-lags ruder. I det tilfælde vil prisen ligge i et leje mellem ca. 80.000 kr. og 90.000 kr.
Selve vinduerne og dørene koster cirka 56.000 kr., mens montagen løber op i mellem 24.000 kr. og 34.000 kr. afhængig af, hvor i landet du befinder dig – og naturligvis også om der skal indregnes andre opgaver end udelukkende montagen.
Se også: VELFAC priseksempler - hvad koster nye vinduer og døre?
Skift vinduer - pris og overvejelser
Selve vinduerne og dørene koster det samme, uanset hvor i Danmark du køber dem, men prisen for at få dem monteret vil afvige fra sag til sag afhængig af, hvor i landet dit hus ligger, hvordan huset er placeret på grunden, hvor mange elementer du skal have monteret og flere andre faktorer.
Når vi helt konkret nævner, at det betyder noget, hvilken landsdel du bor i, skyldes det, at markedskræfterne gør det dyrere at få monteret vinduer og døre på Sjælland end i resten af landet.
Priseksemplet her er baseret på, at der er nem adgang til huset, at det ligger plant, og at der ikke er for mange forhindringer, der kan gøre det vanskeligt at få vinduerne frem til, hvor de skal monteres. Der er en række faktorer, der kan have indflydelse på den samlede projektpris, og vi vil anbefale, at du også læser dette blogindlæg, så du har et overblik over, hvad der potentielt kan have indvirkning på dit projekt.
Tjekliste: Husk at stille disse spørgsmål til din tømrer
Overvej muligheden for mængderabat
Udover montering af vindueselementerne er det væsentligt at forholde sig til de ting i en montageopgave, der ikke handler om selve det at sætte vinduet eller døren fast i åbningen. Tømrermesteren driver en forretning og skal selvfølgelig have dækket sine udgifter til kørsel, oprydning og administrative opgaver ind, og det smitter også af på den pris, du skal betale.
Derfor vil stykprisen for nye elementer typisk være lavere, hvis du får skiftet flere på én gang, fordi de ”faste omkostninger” så bliver fordelt ud på antallet af vinduer. Det tager med andre ord heller ikke så lang tid, når tømreren alligevel er i gang og har alt det, han skal bruge til opgaven.
Vi håber, du har fået et indtryk af, hvilket prisniveau dit vinduesprojekt ligger i – eller at du i hvert fald har en nogenlunde idé om projektets økonomiske ramme. Men som det også fremgår, er der en række helt konkrete forhold ved netop dit hus og dets beliggenhed, der spiller ind.
Så derfor anbefaler vi dig at få besøg af en VELFAC VinduesMester, som med udgangspunkt i lige præcis dit hus kan give dig et uforpligtende tilbud.
Læs også: Det skal du holde øje med i dine vinduestilbud