Skip to content

Tips og gode råd til boligejere

Mand og dame sidder i en stue, og kigger i Vinduer for livet kataloget.

Nye vinduer? Husk at gennemtænke dine behov

Skal du have nye vinduer til din bolig? Ét er at beslutte sig for, at der skal nye vinduer i huset. Noget andet er at bestemme sig for, hvilken type vinduer, der er brug for. Her vil vi anbefale at overveje, hvordan du bruger vinduer og døre samt, om der er nye og mere funktionelle åbninger og overgange mellem hus og have, du med fordel kan have glæde af.


Få råd og vejledning til dit vindueskøb Kontakt os i dag
+
Få råd og vejledning til dit vindueskøb Kontakt os i dag

Oftest begynder et vinduesprojekt med et behov: Måske kommer der for lidt lys ind i huset, måske er varmeregningen for stor, eller måske begynder vedligeholdelsen af de gamle vinduer at blive et stort - og tilbagevendende - irritationsmoment.

Det kan også være, at behovet bunder i noget andet: Er de gamle vinduer uhensigtsmæssige i forhold til, at de små børn kan åbne dem, når det ikke ligefrem er planen? Eller har du fået bygget en lækker træterrasse, men mangler skydedøren, der for alvor giver dig mulighed for at udnytte dens potentiale?

Uanset hvad skal du træffe nogle valg, og derfor er der en række forhold, du bør dykke ned i og overveje, inden du bestiller nye vinduer.


Her er en tjekliste til dig, som du kan bruge til at sikre, at du har tænkt på det hele:


Hvad skal vinduet kunne?


Spørgsmålet kan umiddelbart virke unødvendigt, men tænk over: Hvordan skal det egentlig kunne åbnes, hvis du skal have mest værdi ud af det? Skal det være hængslet i siden, eller skal det være tophængt eller topstyret? Svaret afhænger af, hvor det skal sidde, og hvordan det skal bruges til hverdag. Og tænk gerne helt lavpraktisk – hvordan vil du pudse det, når det trænger?

Hvis der er dårlige adgangsforhold (eksempelvis fordi vinduet sidder på 1. sal), kan du lige så godt tænke rengøringen ind på forhånd, så du ikke skal ærgre dig hver gang, du skal i gang med vinduespudsningen.

Husk i øvrigt, at et vindue er mere end blot en ramme med glas. Der er masser af muligheder, når det kommer til greb, udluftning, børnesikring og meget mere.

  • Netop greb er et oplagt sted at præge sit vinduesvalg, så det valgte produkt passer til den funktion, vinduet skal udfylde. Du har eksempelvis mulighed for at vælge traditionelle greb, forskellige former for låsefunktioner og diverse sikringsbeslag.

  • Glaslister og glasbånd – de dele, der sidder mellem glassene inde i vinduet – kan fås i forskellige farver, og de spiller en ret stor rolle for vinduets udtryk, når du kigger ud af det. Så se de forskellige muligheder – eksempelvis i VELFAC udstillingen i Horsens eller Rødovre – og vælg de farver, du foretrækker.

  • Huse, der har været igennem en renovering, kan risikere at blive så tætte, at huset ikke kan ånde, og det kan give problemer med indeklimaet. Du kan derfor overveje at installere et ventilationsanlæg, men du kan også vælge vinduer med friskluftsventiler indbygget i karmen. Det ene udelukker i øvrigt ikke det andet.

  • Skal dine vinduer være i rent træ, eller vil en træ/alu-model passe bedre til din bolig? Begge typer kan være det rette valg til dit hus – det er en konkret afvejning mellem forskellige æstetiske udtryk og funktionalitet. Uanset hvad skal du træffe et valg, så du kan lige så godt begynde at forholde dig til fordele og ulemper.

  • Tag også stilling til, hvor dyb karmen på de nye vinduer skal være. Karmdybden kan gøre en forskel i forhold til resten af husets opbygning og have betydning for, hvordan du vil bruge dine vinduer. 
Dette er blot et udpluk af forskellige overvejelser, du med fordel kan gøre dig. Gå på opdagelse på VELFAC.dk og bliv inspireret.

Hvilket design passer til dit hus?


Helt overordnet har du to muligheder: Du kan vælge en type vinduer, der passer til den stil, dit hus nu engang har, eller du kan vælge at eksperimentere og lade vinduerne bryde stilen og være det element, der giver din bolig et nyt look.

Den første mulighed er det sikre valg, men et anderledes vinduesvalg kan også fungere. Uanset hvad bør du teste det af på forhånd – eksempelvis med hjælp fra en arkitekt eller tilnærmelsesvis visualisere forandringen med VELFAC Visualizer, hvor du kan lege med både former og farver og eksempelvis se, hvordan vinduer med sprosser vil se ud.

 

Guide: Sådan vælger du de rette vinduer til din bolig

Skal du vælte vægge?


Et nyt vindue skal jo bare monteres i det gamle hul i muren – eller skal det? Måske er dit hus bygget under en energikrise, hvor mantraet var små og energibesparende vinduer. Og i givet fald kan det være, at den rigtige løsning for dig er at fjerne nogle mursten og i stedet få et vindue, der går fra gulv til loft. Energioptimeringen kan du stadig holde fokus på ved at vælge de rette vinduer til din renovering.

Det kan også være, at nogle af vinduerne i vinduespartiet ud til haven skal udskiftes med en skydedør, så du i højere grad binder hus og have sammen.

Der er mange muligheder, og med lidt forberedelse kan projekt nye vinduer reelt blive til projekt nyt hus.


Nye vinduer og pris?

 

Ja, hvad koster nye vinduer? Svaret er ikke entydigt. For hvad koster en bil? Men du kan hurtigt få beregnet et prisestimat på vinduer til din bolig. Så får du et mere kvalificeret bud end blot en generisk pris. Få et prisestimat her.

VELFAC købsguide ligger opslået på et bord.

Dit valg af vinduer har stor betydning for dig og din bolig i mange år frem. Se vores købsguide.

Mere om
Rådgivning
Facaderenovering med nye vinduer fra VELFAC

Facaderenovering med nye vinduer fra VELFAC

Er din bolig begyndt at se lidt træt ud udefra set? Er vinduerne blevet utætte, eller trænger facaden til en opfriskning? Måske kan du mærke træk, når vinden tager fat. Så er det måske tid til at tænke på facaderenovering. Er din bolig begyndt at se lidt træt ud udefra set? Er vinduerne blevet utætte, eller trænger facaden til en opfriskning? Måske kan du mærke træk, når vinden tager fat. Så er det måske tid til at tænke på facaderenovering.
Renovering af vinduer – din guide til nye VELFAC vinduer

Renovering af vinduer – din guide til nye VELFAC vinduer

Vinduer har stor betydning for din boligs udseende, komfort og energiforbrug. Med tiden kan de originale vinduer dog blive slidte og utætte, hvilket ikke blot resulterer i varmetab og øgede energiomkostninger, men også i et dårligere indeklima. Vinduer har stor betydning for din boligs udseende, komfort og energiforbrug. Med tiden kan de originale vinduer dog blive slidte og utætte, hvilket ikke blot resulterer i varmetab og øgede energiomkostninger, men også i et dårligere indeklima.
Renovering af døre – din guide til nye VELFAC døre

Renovering af døre – din guide til nye VELFAC døre

Drømmer du om en bolig med mere dagslys, bedre komfort og lavere energiforbrug? Ønsker du samtidig en løsning, der både styrker indeklimaet og giver dit hjem et mere moderne udtryk? Med de rette døre kan du skabe et lysere, mere behageligt og langt mere energieffektivt hjem – året rundt. Drømmer du om en bolig med mere dagslys, bedre komfort og lavere energiforbrug? Ønsker du samtidig en løsning, der både styrker indeklimaet og giver dit hjem et mere moderne udtryk? Med de rette døre kan du skabe et lysere, mere behageligt og langt mere energieffektivt hjem – året rundt.
Alle artikler om Rådgivning