Har du overvejet, om energirenovering af din bolig er ved at være på høje tid? Det kan være, du bor i en ældre bolig, hvor der ikke er tilstrækkeligt isoleret. Det kan også være, at både døre og vinduer er i forfald og ikke yder det samme, som de gjorde i fordums tid, da du fik dem monteret.
Vinterens lave temperaturer får de fleste husejere til at skrue op for varmen. I ældre huse resulterer det desværre ofte i, at der fyres for gråspurvene i stedet for at varme hjemmet op, fordi huset ikke kan holde på varmen. Det kan lynhurtigt blive en dyr fornøjelse. Hvis du vil spare lidt på varmeregningen, er det derfor en god idé at se nærmere på, hvordan du kan energirenovere din bolig.
I følge en undersøgelse, som YouGov har lavet på vegne af Schneider Electric, svarer omtrent halvdelen af boligejerne, at de stort set aldrig har energioptimeret deres hjem. Det kan i vintervejret resultere i et koldt hus og en tårnhøj varmeregning.
Se også: Hvad koster nye vinduer? Få et prisoverslag på 24 timer
Energirenovering negligeres fejlagtigt af mange
Det er dog ikke boligejere, der tyr til energirenovering. På trods af at cirka 50% af danskerne i undersøgelsen aldrig har energirenoveret deres hjem, fortæller cirka 25% af de afspurgte, at de finder muligheden for at spare på energien i hjemmet for irrelevant. Udviklingen siden 2019 viser, at tallet er faldet en anelse, fra 29% til 25% i 2022.
Det er en af de nedslående konklusioner i Schneider Electrics årlige undersøgelse af danske boligejeres energirenovering, skriver Installatør i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen. Det er fjerde år i træk, at Schneider Electric tager temperaturen på danske boligejeres holdning og handlinger, når det gælder energirenovering i eget hjem.
Jackie Mysander, som er indehaver af tømrerfirmaet Energitømreren, er ikke i tvivl om betydningen af energirenovering, og hvordan dét at skifte til nye vinduer kan have en stor effekt:
- Energirenovering er vigtigt, fordi det sparer på varmen og energien fremadrettet. Hvis du har et vindue, der er iskoldt og en varmeregning, der er tårnhøj, er det på tide at skifte vinduer. Det kan ikke betale sig at prøve at renovere på de gamle. De nye er vedligeholdelsesfrie og sparer på varmen, forklarer Jackie Mysander.
Husk vinduerne – men også resten af huset
Det er dog ikke kun vinduesudskiftninger, du bør overveje, når du skal energioptimere din bolig:
- Hvis du vil have den bedste løsning, skal du sørge for at energioptimere hele dit hjem. Udover udskiftning af vinduer er det vigtigt at isolere dine lofter, da varmen stiger opad. Derefter kan du skifte yderdørene og isolere vægge og gulve. Og så kan du overveje at skifte fra elvarme til en mindre forbrugende varmekilde, fortæller Jackie Mysander.
Energirenovering skal med andre ord ses som en samlet pakke, hvor vinduerne spiller sammen med resten af husets isolering:
- Du får bedst udbytte af dine nye energivinduer, hvis dit hus også er godt nok isoleret på andre parametre. Med en dårlig isolering i resten af huset vil du ikke få det fulde udbytte af nye vinduer. Omvendt gælder det også, at energivinduer i et velisoleret hus vil bidrage væsentligt til, at du får udnyttet potentialet for energibesparelser fuldt ud, istemmer VELFAC salgschef Lasse Schytz.
Vinduer for livet
Når beslutningen om nye vinduer først er truffet, kommer næste spørgsmål: Hvilke vinduer skal du vælge – og hvilke skal vælges fra? Hvis du er i tvivl om, hvilke vinduer du skal vælge i forbindelse med energirenovering af dit hus, kan du tage et kig i vores katalog Vinduer for livet. Her bliver du guidet igennem hele processen: Hvilke vinduer bør du vælge til lige netop din boligtype, hvordan du sammenligner tilbud og forbereder dig på montering, samt hvordan du bedst tjekker op på kvaliteten efterfølgende.
I kataloget kan du også læse om de energivenlige 3-lags-vinduer, når du skal energirenovere:
- Når du har besluttet dig for at udskifte dine vinduer, får du hos VELFAC energivenlige A-mærkede 3-lags vinduer, som udover at isolere bidrager til en optimal komfort i hele hjemmet. Du kan placere dine møbler, som du vil, uden at tage hensyn til træk fra tidligere tiders vinduer. Nye vinduer er en god investering og giver dig en sikkerhed, når du skal sælge huset videre, da de vidner om, at boligen er vedligeholdt og energirenoveret, afslutter Lasse Schytz.