Tips og gode råd til boligejere

VELFAC klassiske vinduer_Priseksempel_1370x772
Få råd og vejledning Kontakt os i dag
+
Få råd og vejledning Kontakt os i dag

Sådan holder du dine vinduer flotte og funktionelle

Trænger dine vinduer til en kærlig hånd? Der er stribevis af gode råd til at holde dine vinduer. Vi har samlet nogle af de bedste her i indlægget, hvor vi kommer vidt omkring, hvad angår at give dine vinduer de optimale betingelser for at holde i mange år endnu.

Vedligeholdelse

Hver ting til sin tid, siger ordsproget. Det er også gældende for, hvornår det er bedst at give dine vinduer en kærlig hånd. Når temperaturen begynder at stige, og solen får flere timer på himlen, er det ideelt at begive dig i kast med pleje af dine vinduer.

 

Grundet vinduernes daglige ibrugtagen og eksponering for vind og vejr er der nemlig god grund til at holde dem ved lige, hvis de skal holde i mange år. Spørger man Lasse Schytz, der er salgschef hos VELFAC, er det i foråret og sommeren, du skal sætte ind og give vinduerne et eftersyn oven på vinterens omskiftelige vejr.

 

- Husk, at jo mere du forsømmer vinduesvedligeholdelsen, jo mere øger du risikoen for, at vinduernes levetid forkortes. Du risikerer dermed, at der kan opstå råd i trækarme, trækgener og varmetab, ligesom åbne/lukke-funktion og andre mekaniske funktioner kan påvirkes negativt, forklarer han.

 

Se guide: Forlæng dine vinduers levetid 

 

 

Gå vinduerne efter i sømmene og husk rengøringen

 

Er det ved at være længe siden, du har fået tjekket dine vinduer, bør du først og fremmest starte med en grundig rengøring. Det er vigtigt, at vinduerne holdes fri for skidt og snavs, så vidt det er muligt. Det gælder ikke kun ruderne, men alle vinduets øvrige dele, indvendigt såvel som udvendigt. Har vinduet f.eks. klikventiler eller riste, kan insekter, sand, snavs mv. hobe sig op i årets løb og spærre for luftgennemstrømningen – og det skaber et dårligere indeklima.

 

Rengør ruder, rammer og karme med en fugtig klud, som du eventuelt tilsætter lidt opvaskemiddel eller anden mild sæbe. Rengøringsmidlet må dog ikke indeholde ingredienser med slibeeffekt eller opløsningsmidler, der kan tære unødigt på vinduets materialer.

 

- I forbindelse med rengøring af ruderne kan afspændingsmiddel eventuelt tilsættes, og dermed undgår du, at kalkpletter sætter sig fast på glasset, råder Lasse Schytz til.

I tvivl om dine vinduer kan klare en sæson mere?

Det er ikke altid muligt at holde liv i dine gamle vinduer. Nogle gange er det nødvendigt med en udskiftning.

 

Bestil en  gratis opmåling og få rådgivning og et uforpligtende tilbud på nye vinduer, inklusiv professionel montage af en VELFAC VinduesMester.

 

- Bestil gratis opmåling

Se mere Se mindre

Smør mekanikken

 

Når du alligevel er i gang med at gå vinduerne efter i sømmene, bør du også tjekke, om de mekaniske dele og lister trænger til smørelse. Igen afhænger dette af faktorer som anvendelse og placering i huset.

 

- Brug en syrefri olie som fx symaskineolie, der egner sig godt til smøring af alle bevægelige hængsler og beslag. Blot et par dråber ca. et par gange om året er som regel nok til at holde dem fuldt funktionsdygtige. Du skal til gengæld undgå at smøre olie på eventuelle arme i vinduernes sider. Her vil olien nemlig forhindre den friktion, der kræves, for at vinduet kan holde sig åbent af sig selv, fortæller Lasse Schytz

 

Gummilisterne, der skal sikre, at vinduerne slutter tæt, har også godt af en omgang smørelse. Er listerne fx begyndt at revne eller på anden vis blevet utætte, koster det ekstra på varmeregningen, hvis ikke du gør noget ved det. Smør dem derfor med silikone, nøjagtig som du gør med vinduesviskerne på en bil. Det holder dem bløde og smidige og forhindrer, at de revner eller sprækker, så vinduet ikke længere slutter helt tæt. 

 

 

 

Plej med tætning og maling 

 

Er vinduerne af ældre dato, kan du med fordel overveje udskiftning eller tætning af fugerne. Utætte fuger kan nemlig give trækgener og resultere i varmetab, hvilket kan ses på varmeregningen, fortsætter Lasse Schytz:

 

- Du bør altid tjekke, hvordan fugerne omkring vinduerne har klaret sig hen over vinteren, samt hvorvidt rammerne måske kan trænge til en gang maling. Er fugerne fx begyndt at revne eller på anden vis blevet utætte, kan det både blive generende og dyrt, når huset ikke kan holde rigtigt på varmen.

 

I mange boliger er fx trævinduer en smuk og charmerende detalje, som giver boligen personlighed og stil. Men charmen aftager lidt, hvis malingen er revnet og sprækket pga. vejret. Samtidig er det skidt for træet, fordi fugten trænger ind og danner råd. Derfor bør du sørge for at male og pleje dine vinduer med jævne mellemrum. Her har vejret ligeledes stor betydning for, hvor godt resultatet af dit malerarbejde bliver, understreger Lasse Schytz:

 

- Fugtigt og koldt vejr i løbet af efteråret og vinteren giver dårligere indtrængning og tørring. Efterfulgt af forårets og sommerens direkte sol kan dette give rynker og skader i malingen, fordi overfladen tørrer for hurtigt. Netop derfor er for- og eftersommeren, hvor det generelt er lunt og tørt, et ideelt tidspunkt at male vinduerne. Husk også, at det frem for alt er godt at sætte projekterne i gang nu, hvor dagene med dagslys er længst.

 

- Hvis dine vinduer er af ældre dato, kan der også være begyndende råd i rammerne eller punkterede ruder, som der skal tages hånd om. Her kan du overveje, om det simpelthen var en idé at få skiftet vinduerne til en ny model, der både er energibesparende, giver bedre indeklima og tilfører nyt liv til facaden. Vælger du fx en variant med ramme i træ/alu, sparer du ikke kun penge på varmeregningen fremover. Du slipper også for at bruge ligeså meget tid på vedligehold i fremtiden, da du bl.a. ikke behøver at male rammerne udvendigt, runder han af.

MalerGuide_CTA_1150x820

Hent vores malerguide og kom godt fra start

Mere om
Vedligeholdelse

Vedligeholdelse af træværk: Undgå fugt og råd i træ

Træ er et fantastisk materiale med utallige anvendelsesmuligheder, men det er også et materiale, der stiller krav om beskyttelse og opmærksomhed. Sådan tjekker du husets træværk. Træ er et fantastisk materiale med utallige anvendelsesmuligheder, men det er også et materiale, der stiller krav om beskyttelse og opmærksomhed. Sådan tjekker du husets træværk.

Sådan holder du dine vinduer flotte og funktionelle

Trænger dine vinduer til en kærlig hånd? Der er stribevis af gode råd til at holde dine vinduer. Vi har samlet nogle af de bedste her i indlægget, hvor vi kommer vidt omkring, hvad angår at give dine vinduer de optimale betingelser for at holde i mange år endnu. Trænger dine vinduer til en kærlig hånd? Der er stribevis af gode råd til at holde dine vinduer. Vi har samlet nogle af de bedste her i indlægget, hvor vi kommer vidt omkring, hvad angår at give dine vinduer de optimale betingelser for at holde i mange år endnu.

Utætte vinduer - sådan bliver vinduerne klar til vinterkulden

Har du problemer med utætte vinduer? Når efteråret er over os, betyder det milde temperaturer og gode lysforhold. Derfor er det nu, du skal vedligeholde dine vinduer, så de er klar, inden vinterkulden melder sin ankomst. Vi har samlet en række gode råd, så du kan holde dine vinduer både flotte og funktionelle. Har du problemer med utætte vinduer? Når efteråret er over os, betyder det milde temperaturer og gode lysforhold. Derfor er det nu, du skal vedligeholde dine vinduer, så de er klar, inden vinterkulden melder sin ankomst. Vi har samlet en række gode råd, så du kan holde dine vinduer både flotte og funktionelle.
Alle artikler om Vedligeholdelse