Nye vinduer – husk at gennemtænke dine behov

18. juni 2018

Tænk over dine behov - eksempelvis hvilke sikkerhedsforanstaltning, dine nye vinduer skal have - inden du lægger dig fast på, hvilken model du skal have.

Ét er at beslutte sig for, at der skal nye vinduer i huset. Noget andet er at bestemme sig for, hvilken type vinduer, der er brug for – og om det overhovedet skal være vinduer eller noget andet. 

Oftest begynder et vinduesprojekt med et behov: Måske kommer der for lidt lys ind i huset, måske er varmeregningen for stor, eller måske begynder vedligeholdelsen af de gamle vinduer at blive et stort - og tilbagevendende - irritationsmoment.

Det kan også være, at behovet bunder i noget andet: Er de gamle vinduer uhensigtsmæssige i forhold til, at de små børn kan åbne dem, når det ikke ligefrem er planen? Eller har du fået bygget en lækker træterrasse, men mangler skydedøren, der for alvor giver dig mulighed for at udnytte dens potentiale?

Uanset hvad skal du træffe nogle valg, og derfor er der en række ting, du bør dykke ned i og overveje, inden du bestiller dine vinduer.

Her er en tjekliste til dig, som du kan bruge til at sikre dig, at du har tænkt på det hele: 

Hvad skal vinduet kunne?

Spørgsmålet kan umiddelbart virke dumt, men tænk over det: Hvordan skal det egentlig kunne åbnes, hvis du skal have mest værdi ud af det? Skal det være hængslet i siden, eller skal det være tophængt eller topstyret? Svaret afhænger af, hvor det skal sidde, og hvordan det skal bruges til hverdag. Og tænk gerne helt lavpraktisk – hvordan vil du pudse det, når det trænger? Hvis der er dårlige adgangsforhold (eksempelvis fordi vinduet sidder på 1. sal), kan du lige så godt tænke rengøringen ind på forhånd, så du ikke skal ærgre dig hver gang, du skal i gang med vinduespudsningen.

Husk i øvrigt, at et vindue er mere end blot en ramme med glas. Der er masser af muligheder, når det kommer til greb, udluftning, børnesikring og meget mere.

  • Netop greb er et oplagt sted at præge sit vinduesvalg, så det valgte produkt passer til den funktion, vinduet skal udfylde. Du har eksempelvis mulighed for at vælge traditionelle greb, forskellige former for låsefunktioner og diverse sikringsbeslag.
  • Glaslister og glasbånd – de dele, der sidder mellem glassene inde i vinduet – kan fås i forskellige farver, og de spiller en ret stor rolle for vinduets udtryk, når du kigger ud af det. Så se de forskellige muligheder – eksempelvis i VELFAC VinduesHuset i Horsens eller Herlev – og vælg de farver, du foretrækker.
  • Huse, der har været igennem en renovering, kan risikere at blive så tætte, at huset ikke kan ånde, og det kan give problemer med indeklimaet. Du kan derfor overveje at installere et ventilationsanlæg, men du kan også vælge vinduer med friskluftsventiler indbygget i karmen (det ene udelukker i øvrigt ikke det andet).
  • Skal dit vindue være et gennemført trævindue, eller vil en træ/alu-model være bedre for dig? Begge typer kan være det helt rigtige valg til dit hus – det er en konkret afvejning mellem forskellige æstetiske udtryk og funktionalitet. Uanset hvad skal du træffe et valg, så du kan lige så godt begynde at forholde dig til fordele og ulemper.
  • Tag også stilling til, hvor dyb karmen på de nye vinduer skal være. Karmdybden kan gøre en forskel i forhold til resten af husets opbygning og have betydning for, hvordan du vil bruge dine vinduer. 

Dette er blot et udpluk af forskellige overvejelser, du med fordel kan gøre dig. Download tjeklisten til valg af vinduer eller gå på opdagelse på VELFAC.dk og bliv inspireret.

Hvilket design passer til dit hus?

Helt overordnet har du to muligheder: Du kan vælge en type vinduer, der passer til den stil, dit hus nu engang har, eller du kan vælge at eksperimentere og lade vinduerne bryde stilen og være det element, der giver din bolig et nyt look.

Den første mulighed er det sikre valg, men et anderledes vinduesvalg kan også fungere. Uanset hvad bør du teste det af på forhånd – eksempelvis med hjælp fra en arkitekt eller gennem vores visualizer, hvor du kan lege med både former og farver og eksempelvis se, hvordan vinduer med sprosser vil se ud.

Skal du vælte vægge?

Et nyt vindue skal jo bare monteres i det gamle hul i muren – eller skal det? Måske er dit hus bygget under en energikrise, hvor mantraet var små og energibesparende vinduer. Og i givet fald kan det være, at den rigtige løsning for dig er at fjerne nogle mursten og i stedet få et vindue, der går fra gulv til loft. Energioptimeringen kan du stadig holde fokus på ved at vælge de rigtige vinduer til din renovering.

Det kan også være, at nogle af vinduerne i vinduespartiet ud til haven skal udskiftes med en skydedør, så du i højere grad binder hus og have sammen.

Der er mange muligheder, og med lidt forberedelse kan projekt nye vinduer reelt blive til projekt nyt hus.

Download din købsguide til vinduer

Seneste artikler

Populære artikler

Tilmeld nyhedsbrev